Skip til hoved indholdet
    Hjem Skolehåndbog Afrapportering, analyser og test

Afrapportering, analyser og test

Mere om evaluering-/bedømmelsessystem, skoleudviklingssamtaler, forældretilfredshed, prøver, tests, trivselsmåling, undervisningsmiljøvurdering mv. Husk: Brug søgefeltet øverst til højre, hvis du ikke finder det, du leder efter!

Indhold - korte beskrivelser og/eller links vedr. afrapportering, analyser og test

Siden skoleåret 2022/23 har der været ændrede rammer for test, evaluering og skoleudvikling i folkeskolen.

Evaluerings- og bedømmelsessystemet skal skabe en stærkere evalueringskultur i folkeskolen. Nye redskaber og metoder skal gøre det lettere at tilrettelægge undervisning, som støtter alle elevers faglige og alsidige udvikling og dannelse. 

Læs om evaluerings- og bedømmelsessystemet på uvm.dk

Redskaber og metoder fra 2022/23 og frem

Redskaberne og metoderne kan ses på ovenstående link til uvm.dk og omfatter bl.a.:

  • Folkeskolens Nationale Overgangstest (i skoleårene 2022/23 til 2025/26)
  • Risikotest for ordblindhed
  • Screening for læsevanskeligheder
  • Sprogvurdering
  • Screening for høj begavelse
  • Meddelelsesbog til dialog mellem skole og hjem

Folkeskolens Nationale Overgangstest (FNOT) gennemføres i hvert skoleår. Det sker virtuelt, og lærerne står for at bestille tid og gennemføre testen. 

Læs en kort beskrivelse af Folkeskolens Nationale Overgangstest fra VSL (revideret 19.9.2023, pdf-fil i Google Fællesdrev, anvend Silkeskole-login)

Skema til journalisering af begrundelser for afvigelser ved FNOT (word-fil i Google Fællesdrev, anvend Silkeskole-login)

Ovenstående skema er tænkt som en skoleoversigt med beskrivelse af alle de elever, der har gået til prøve på særlige vilkår, eller hvis der har været afvigelser i en klasse.

De Nationale Overgangstest er lineære test, som gennemføres i overgangsperioden fra 2022/23 til og med 2025/26, læs mere på uvm.dk

Vejledning til import af Folkeskolens Nationale Overgangstest i Hjernen & Hjertet (pdf-fil i Google Fællesdrev, anvend Silkeskole-login)

Ifølge folkeskolelovens § 13 skal forældrene underrettes om resultaterne

Læs om testresultater for Folkeskolens Nationale Overgangstest og om den skriftlige tilbagemelding til forældre om resultatet på uvm.dk. Testresultaterne kan ikke stå alene, men bør ses i sammenhæng med den øvrige viden, som skolen har om eleverne.

En kort beskrivelse fra VSL af, hvordan skolerne kan give tilbagemeldingen til forældrene (pdf-fil i Google Fællesdrev, anvend Silkeskole-login)

Læs mere om de overordnede fakta om Nationale test i bilag 3 Undervisningens ordning, almenområdet, underbilaget Test og evaluering

Evaluering 2022/23

Der er gennemført en opsamling af forløbet med FNOT i skoleåret 2022/23, se opsamlingen samt inspiration fra et par skoler i Acadre:

Administrative opgaver

Gennemgå rettighederne i forhold til, om lærerne har adgang til at booke/afvikle tests samt at se resultater for klasser og fag, som de underviser i.

Information om booking, rettigheder og teknisk vejledning udsendes fra STIL, når det er aktuelt.

Elever, som fritages fra en eller flere prøver eller delprøver, kan ikke bestå folkeskolens afgangseksamen og har dermed ikke retskrav til optagelse på en ungdomsuddannelse.

Det er derfor vigtigt, at skolens leder har kendskab til reglerne vedrørende undervisning, folkeskolens prøver, optagelseskrav m.v., således at ingen elever uberettiget mister sit retskrav på optagelse på en  ungdomsuddannelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) understreger med dette brev af 7. marts 2024 (pdf) vigtigheden af, at alle elever, som er indskrevet på en prøveafholdende skole og afslutter undervisningen i 8. eller 9. klasse, får aflagt alle de otte obligatoriske prøver inklusive alle delprøver.

Politiske beslutninger i forbindelse med gennemførelsen af forældretilfreds- og brugerundersøgelser i bilag 1 Overordnet styring under Forældrerettigheder og forældretilfredshed

Forældretilfredshedsundersøgelser på skoleniveau fra 2018 og 2020 findes pt. nederst i bilaget om Forældrerettigheder og forældretilfredshed.

Skolen offentliggør og kommenterer gerne egen forældretilfredshedsundersøgelse på sin hjemmeside under "Vores skole > Forældretilfredshedsundersøgelse". Her kan der med fordel linkes til ovenstående bilag.

Meddelelsesbogen er et værktøj, der fremmer dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling, så der er et fælles sigte for elevens læring og trivsel.

Læs mere om Meddelelsesbogen: rammer for Meddelelsesbogen, opmærksomhedspunkter og "Den udvidede Meddelelsesbog" på skoleudvikling.silkeborg.dk.

Læs om rammerne for skoleudviklingssamtalerne på uvm.dk

På skolens egen hjemmeside under "Vores skole > Skoleudviklingssamtaler" skal beslutninger/fokusområder fra skoleudviklingssamtale 1 og 2 offentliggøres. 

Se den politiske beslutning i bilag 1 Overordnet styring under Skoleudviklingssamtaler, inkl. underbilaget Proces for skoleudviklingssamtaler

Se i bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Undervisningsmiljø og trivselsmåling m.

Skoleledelsen har ansvaret for at få gennemført de obligatoriske trivselsmålinger for alle elever i den periode, hvor målingerne er tilgængelige på nationaltrivsel.dk.

Kommunale rapporter for de seneste par år kan findes i underbilaget, se link ovenfor.

Skolernes egne rapporter for de seneste skoleår skal kunne findes på skolens hjemmeside under Vores Skole > Trivsel, antimobbestrategi, vejledning.

Resultaterne fra trivselsmålingerne bliver offentliggjort på uddannelsesstatistik.dk.

Klassetrivsel.dk

Nogle skoler abonnerer på Klassetrivsel.dk, men ikke alle.

Efter forespørgsel fra flere skoler har Klassetrivsel.dk åbnet for printfunktionen i systemet pr. januar 2023. Vær opmærksom på, at print af undersøgelser mv. skal behandles varsomt!

Vejledning

Skolernes enhedsadministrator administrerer rollen printmanager. Brugere skal have denne rolle for at kunne printe/PDF. Der kan printes på forskellige niveauer, som skole-, deltagergruppe- og på deltagerniveau.

Se e-learning på klassetrivsel.dk.

Se styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Undervisningsmiljø og trivselsmåling mv.

Ifølge bekendtgørelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal skolens ledelse revidere undervisningsmiljøvurderingen hvert tredje år.

En UMV består af fire dele:

  1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø,
  2. beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer,
  3. udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
  4. forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Som støtte til pkt. 1, kortlægning, har Sekretariatet i foråret 2024 udarbejdet et spørgeskema, der indeholder 11 spørgsmål for 0-3. klasse og 12 spørgsmål for 4-9. klasse, som omhandler det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø. Disse spørgsmål har tidligere optrådt i den nationale trivselsmåling. Desuden udgør den nationale trivselsmåling en kortlægning af skolens psykiske undervisningsmiljø.

Der er lavet et spørgeskema i Survey Exact til eleverne i 0.-3. klasse og et til eleverne i 4.-9. klasse (gælder også de skoler, hvor ældste klasse er 6. klasse). Links sendes til skolens leder. Til hvert spørgsmål er der 2-3 svarmuligheder for eleverne i 0-3. klasse og 5 svarmuligheder for eleverne i 4-9. klasse. Herudover er der til sidst et fritekstfelt, hvor der kan indsættes yderligere kommentarer til undervisningsmiljøet på skolen. Begge spørgeskemaer henvender sig direkte til den enkelte elev, men der er selvfølgelig metodefrihed ift. at indsamle besvarelserne. I udarbejdelsen af rapporten vil dog kun figurere de besvarelser, som er blevet sendt afsted digitalt.

Sekretariatet udarbejder to rapporter for skolen på en nærmere aftalt dato (én for 0-3. klasse og én for 4-9. klasse). Skolen skal have så mange besvarelser som muligt klar inden da. Rapporterne vil efterfølgende blive sendt til skoleleder. Denne kortlægning kan offentliggøres på skolens hjemmeside som bilag til skolens UMV. Skolen beslutter selv, om elevernes fritekst skal indgå i bilaget. Rapporterne vil IKKE blive lagt på styrelsesvedtægtens bilag!

Spørgsmål til Sekretariatets spørgeskemaer rettes til konsulent Rasmus Hedegaard Jørgensen

Da der er metodefrihed, kan skolen vælge en anderledes metode til at gennemføre den lovpligtige UMV. Resultatet af UMV'en skal dog fremgå af skolens hjemmeside og gennemføres minimum hvert 3. år (2021, 2024, 2027 osv.)

Udover de nationalt bestemte test har vi i Silkeborg Kommune en obligatorisk vurderingspraksis, som er kommunalpolitisk vedtaget. Ved at følge elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling får skolerne gode forudsætninger for at tilrettelægge og kvalificere den undervisning, eleverne har brug for. Dermed ligger det kommunale fokus på kvalificeret anvendelse af data i praksis og en mere ensartet procedure på kommunens folkeskoler.

Silkeborg Kommunes obligatoriske vurderingspraksis gælder for alle elever i folkeskolen (undtaget elever i specialafdelinger/inklusionscentre). Den obligatoriske vurderingspraksis gennemføres i efteråret, således at data kan anvendes formativt, dvs. kan indgå i og være med til at kvalificere resten af skoleårets undervisning og indsatser.

Data fra vurderingspraksissen skal omsættes til praksis med det formål at styrke den sproglige og skriftsproglige indsats omkring den enkelte elev, elevgruppe og klasse. Skolerne skal lave en lokal procedure for, hvordan resultater fra vurderingspraksis bedst formidles og inddrages i praksis. Elevernes sproglige og skriftsproglige kompetencer og udfordringer er relevante at arbejde med og tage højde for i alle fag, hvorfor den lokale procedure skal indtænke både danskfaget, men også det tværfaglige samarbejde.

Se den skematiske oversigt over vurderingspraksis og læs også mere om det på sprogogskriftsprogsilkeborg.dk 

Læs mere i bilag 3 Undervisningens ordning, almenområdet, under Test og evaluering

Læs mere om indhold i test og om udviklingen i Silkeborg Kommunes vurderingspraksis på Videncenter for Sprog og Læsnings hjemmeside

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)