Indsatser på skoleområdet
Igangværende politisk besluttede indsatser, som dækker hele området. Også enkelte signifikante afsluttede projekter.
Find de politisk godkendte, større indsatser her:
Flere i fællesskaber er et fireårigt udviklings- og forskningsprojekt, som fra 2020-2025 skal nedbringe ensomheden i Silkeborg Kommune
Læs mere om projektet på hjemmesiden flereifaellesskaber.silkeborg.dk
Orientering om projektet Flere i Fællesskaber
Det brede partnerskab i FIF består af NGO’er, erhvervslivet, foreningslivet og uddannelsesinstitutioner både lokalt og nationalt. Der er for nuværende 36 partnere engageret i FiF. Med FiF er der i de sidste fire år opnået bemærkelsesværdige resultater i arbejdet med at få flere ud af ensomhed og ind i meningsfyldte fællesskaber.
Den nuværende projektperiode for FiF udløber maj 2025. Der er i budget 2025 afsat i alt 300.000 kr. årligt til fortsættelsen af FiF. Fordelingen af de budgetterede midler tages til efterretning.
Orienteret, Dagtilbuds- Skole- og Familieudvalget 7. april 2025
Orientering om forlængelse af projektperiode Flere i Fællesskaber
Projektet er planlagt til at slutte juni 2024. Børne- og Familiechefen, Socialchefen og Sundhed- og Omsorgschefen indstiller, at projektperioden bliver forlænget med et år til juni 2025. Projektet er forsinket grundet restriktionerne i forbindelse med Corona-nedlukninger og langsom opstart, der vanskeliggjorde inddragende fysiske processer. Ved at flytte bagkanten med et år, kan der skabes ro omkring projektet, hvilket vil muliggøre en fortsættelse af arbejdet med mobilisering, brobygning og kapacitetsopbygningen samt understøtte muligheden for forankring af projektets tiltag som selvkørende.
Orienteret, Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 13. marts 2023
Folkeskolens Kvalitetsprogram, initiativer som skal udmøntes fra skoleåret 2025/26
Aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram blev indgået med et bredt flertal 19. marts 2024. Aftalen består af i alt 33 initiativer, som skal udmøntes hen over fire skoleår fra og med indeværende skoleår. Målet med de 33 initiativer er at skabe bedre muligheder for fordybelse og variation i undervisningen samt øge elevernes motivation, faglige udvikling, dannelse og trivsel.
Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget orienteres om de initiativer, som skal udmøntes fra skoleåret 2025/26, herunder hvilke initiativer, DSFU skal træffe politiske beslutninger om.
Initiativer som DSFU skal træffe politisk beslutning om på DSFU-møde 10. marts 25
Godkendelse af håndtering af juniormesterlæreordningen Silkeborg Kommune
Godkendelse af kompetence til at afkorte undervisningstiden
Initiativer som skolebestyrelserne skal inddrages i
Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Initiativer som skolerne handler på uden anden involvering
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Ny timetalsfordeling
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Afdækning af behov for samarbejde på tværs af skoler
Lokalt valgfag i 7.-8. eller 8.-9. klasse
Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid
Erhvervspraktik til alle
Initiativer som BUVM og Trivselskommissionen skal handle på
Pædagogisk indsatsplan
Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
Initiativer som kommunen skal handle på
Prioritering af midler til kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
Udmøntning af midler fra statslig pulje til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Orientering, Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 10. marts 2025
Fælles fagligt ståsted er fælles fundament for det tværgående samarbejde omkring børn og unge 0-18 år i Silkeborg Kommune.
Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik sætter retningen for vores indsats. Visionen for politikken er, at sammen skaber vi det gode børne- og ungeliv i Silkeborg Kommune. Alle skal med! Det betyder, at vi sammen skal skabe miljøer, hvor flere børn og unge kan gå i den lokale daginstitution og folkeskole.
Fælles fagligt ståsted er udarbejdet i 2024 og udbredt til medarbejdere i både Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen i 2025.
Fælles om børne- og ungelivet formidles via ssp.silkeborg.dk på sin egen underside.
Silkeborg Kommune deltager i en national afprøvning af den såkaldte Islandsmodel i en dansk kontekst i perioden 2020-2023. Formålet med "Fælles om børn og unge" er at skabe et lokalsamfund, der styrker det gode ungeliv, som er kendetegnet ved tydelige voksne, sunde fællesskaber og mindre risikoadfærd. Udvalget skal orienteres om status på projektet
Drøftelse af implementering af pilotprojekt Fælles om børn og unge 2024-2027
Formålet med ’Fælles om børn og unge’ er at skabe et lokalsamfund, der styrker det gode ungeliv, som er kendetegnet ved tydelige voksne, sunde fællesskaber og mindre risikoadfærd. Udvalget skal drøfte projektet og tage stilling til en eventuel implementering af projektet i perioden 2024-27.
Udvalget drøftede sagen, og nåede til foreløbig konklusion om at følge basismodel (5 stemte for, 2 stemte for minimalmodel).
Bilag til sagsfremstillingen: Samlet overblik over implementeringsmodeller
Beslutning, Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 22. maj 2023
Deltagelse i pilotprojekt Fælles om børn og unge 2020-2023
Silkeborg Kommune indgår i et nationalt pilotprojekt "Fælles om børn og unge" i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Trygfonden og fire andre kommuner omkring afprøvning af erfaringer fra den såkaldte Islandsmodel i en dansk kontekst. De fire andre kommuner er Odder, Aalborg, Sorø og Gentofte. Projektperioden forløber 2020-2023. Projektet er et tværfagligt pilotprojekt på tværs af Kultur og Borgserviceafdelingen, Skoleafdelingen og Sundheds- og Omsorgsafdelingen.
Kjellerup (Trekløverskolen), Balle og Fårvang skoledistrikter/lokalsamfund er med i projektet.
Udvalget skal orienteres om status på projektet
Orientering, Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 9. maj 2022
Præsentation af projekt Fælles om børn og unge
I forbindelse med Dialogforum for Skoleområdets møde om "Samarbejdet om vores folkeskole" den 11. april 2023 blev projektet præsenteret af forskellige interessenter og drøftet med henblik på projektets fremtid, set i sammenhæng med den politiske ambition. Her er uddrag af bilagene ved mødet:
Godkendelse af igangsætning af lokale pilotprojekter mellem skole, dagtilbud og civilsamfund
Der ønskes gennemført pilotprojekter, som kan gøre os klogere på nuværende samarbejde med civilsamfundet, afprøvning af lokale indsatser herunder beskrivelse af muligheder og barrierer for samarbejdet.
Pt. samarbejder på Silkeborg Ungdomsskole, Thorning Skole og Langsøskolen. Den endelige udpegning af relevante skoler og dagtilbud, der indgår i pilotprojekterne, kommer senere.
Direktør Peter Sinding indstiller på vegne af Civilsamfundsudvalget (§ 17, stk. 4), at udvalget godkender, at henholdsvis tre lokale skoler og tre dagtilbud sammen med civilsamfundet gennemfører lokale pilotprojekter, der kan gøre os klogere på samarbejdet mellem skole, dagtilbud og civilsamfundet.
Beslutning: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 9. september 2024
Trivsel på Tværs er en samarbejdsmodel, der understøtter en tidligere opdagelse af børn, hvis læring og trivsel er truet. Samarbejdsmodellen er først indført på 0-6 års området og siden for 0.-4. årgang i skolen.
Læs mere om Samarbejdsmodellen Trivsel på Tværs 0.-4. klasse, obligatorisk
Læs også mere om Samarbejdsmodellen på dagtilbudsområdet på silkeborg.dk
Trivsel på Tværs har siden 2018 været et fælles udvalgsmål i Børne- og Ungeudvalget. Der er opstillet forskellige delmål for Trivsel på Tværs i henholdsvis 2019, 2020 og 2021. Denne dagsordenssag er en evaluering af andet delmål, som er en evaluering af effekten af tidlig indsats. Delmålet er yderligere opdelt i to
- Alderen på børn, der første gang modtager foranstaltninger efter Social- og Serviceloven er faldet med minimum 1 år.
- Andelen af børn, der ved sprogvurderingen i 0. klasse i efteråret har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats skal reduceres år for år
Den overordnede konklusion er, at det første succeskriterie er opfyldt, mens det andet succeskriterie delvist er opfyldt.
Orientering: Børne- og Ungeudvalget den 4. januar 2021
Samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs har i en skoletilpasset form været afprøvet på Bryrup Skole, Fårvang Skole, Sølystskolen samt Thorning Skole i perioden fra efteråret 2018 til vinter 2019. De fire skoler tilkendegiver, at fælles sprog og systematik har opkvalificeret deres praksis omkring elever med bekymrende udvikling. Den skoletilpassede model for Samarbejdsmodel for Trivsel på Tværs 0.-4. klasse realiseres på alle skoler fra 2021.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 4. maj 2020
Forankringen af Trivsel på Tværs er et fælles udvalgsmål for bevilling 41 Skoler, bevilling 43 Dagpleje og daginstitutioner og bevilling 45 Børn og unge med særlige behov. For at kunne undersøge om Trivsel på Tværs’ første succeskriterium er opfyldt, blev der fra februar 2019 til juni 2019 gennemført en kvalitativ brugerevaluering af medarbejdernes og forældrenes oplevelse af Trivsel på Tværs.
Den overordnede konklusion er, at de interviewede medarbejdergrupper oplever, at Trivsel på Tværs understøtter børnenes udvikling og samarbejdet mellem forældre og professionelle. Blandt de interviewede forældre er oplevelsen mere blandet. En gruppe er positive, mens halvdelen af de interviewede forældre, som har deltaget i fokusmøder, er mere forbeholdne.
Orientering: Børne- og Ungeudvalget den 2. december 2019
Orientering om sammenhænge i overgange mellem dagtilbud og skoler, leverancer fra bevillingsmål 43 ’Kvalitet og sammenhænge’.
Orientering: Børne- og Ungeudvalget den 5. marts 2018
Samarbejdsmodellen vil medføre ændringer for alle medarbejdere på 0-6 års området – både på almenområdet i sundhedspleje, dagtilbud og indskoling og på specialområdet PPL (PPR) og Familie- og Børnehandicap. I samarbejde med VIA blev der i 2017 og 2018 gennemført et uddannelsesforløb for samtlige 1.200 medarbejdere på disse områder.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 2. maj 2017 og Silkeborg Byråd den 22. maj 2017, orienteret 5. marts 2018
De nævnte politisk besluttede projekter, som er afsluttet: Alle Skal Med, PK-PLF, Projekt frivillighed (Coding Pirates), professionsudvikling, samarbejde med Kina
Alle Skal Med
Alle Skal Med hænger tæt sammen med Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Arbejdet med det specialiserede område og professionelle læringsfællesskaber siden 2018 har ført til et samlet indsatsområde med overskriften ”Alle Skal Med”, som arbejder mod at skabe gode læringsmiljøer for alle børn.
Evaluering af Alle Skal Med i december 2022
Folkeskolerne i Silkeborg Kommune har siden sommeren 2020 haft et fælles indsatsområde med udvikling af gode læringsmiljøer for alle børn kaldet ALLE SKAL MED. Arbejdet har taget sit afsæt i skolernes professionelle læringsfællesskaber og i fem pejlemærker for gode læringsmiljøer udviklet af skoleledelserne i Silkeborg Kommune. I denne orientering præsenteres hovedkonklusionerne fra evalueringen af skolernes arbejde. Evalueringen er baseret på kvalitative dialoger i de enkelte medarbejderteams på skolerne og skriftlig selvevaluering fra skolelederne.
Læs den endelige evaluering af december 2022 (pdf)
Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 13. marts 2023
Igangsættelsen af Alle Skal Med
Den 5. marts 2018 blev det i Børne- og Ungeudvalget besluttet at gennemføre en analyse af udfordringerne på det specialiserede område. På baggrund af konklusioner og anbefalinger fra analysen blev der fra sommeren 2018 til vinteren 2019/20 nedsat arbejdsgrupper med fokus på dimensionering, udvikling af fælles fleksible supportfunktioner, justering af tildelingsmodeller, udvikling af inklusionscentrenes praksis og rammer for skolernes arbejde med mellemformer/LFSI (Lokale, Fleksible og Specialiserede Indsatser). Arbejdet med det specialiserede område og professionelle læringsfællesskaber siden 2018 har nu ført til et samlet indsatsområde med overskriften ”Alle Skal Med”, som arbejder mod at skabe gode læringsmiljøer for alle børn.
Orientering: Børne- og Ungeudvalget den 7. september 2020
Professionel kapital og professionelle læringsfællesskaber (PK-PLF)
Formålet med projektet er gennem arbejdet i professionelle læringsfællesskaber at styrke den professionelle kapital blandt de pædagogiske medarbejdere for at understøtte elevernes læring og trivsel.
Projektet blev gennemført i skoleårene 2018/19 og 2019/20.
Projekt Frivillighed, herunder Coding Pirates Silkeborg
Projekt Frivillighed blev gennemført i perioden 2015-2017. Projektet havde fokus på at åbne skolen mod det omgivende samfund og inddrage frivillige og virksomheder omkring social og faglig udvikling af børnene. Projektet indeholdt dels etablering af Coding Pirates Silkeborg, digital prototype, og dels en undersøgelse af potentialet for etablering af andre frivillige fora omkring digital fabrikation, særligt med henblik på aldersgruppen 0-18 år.
Orienteret: Børne- og Ungeudvalget den 7. marts 2017
Læs mere om Coding Pirates Silkeborg
Professionsudvikling - lærer- og ledelsesarbejde i forandring
Projektet blev igangsat i med Børne- og Ungeudvalgets beslutning om, at Silkeborg Kommune ikke ville deltage i KL- partnerskabet om effektiv brug af lærernes arbejdstid. Udvalget ønskede i stedet, at skolechefen gennem lokalt forankrede projekter og i dialog med alle relevante parter (DLF, SL og KL) undersøgte muligheden for udviklingen af lærernes og ledernes professionelle tilgang til lærer- og ledelsesarbejdet. Denne beslutning blev i slutningen af skoleåret 2012/13 omsat til visionen for professionsudviklingsprojektet “Lærer- og ledelsesarbejde i forandring”. Projektet har i perioden 2013-2016 resulteret i et antal rapporter, se nedenfor.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 12. april 2012, status den 4. september 2012
- Se rapporten "Skoleledelse tæt på eller langt fra" (Alexandrainstituttet, man 2014, pdf)
- Se bygningsstrategien Skolens rum: "Vi drømmer om en skole med færre stole" (Alexandrainstituttet, oktober 2015, pdf). Rapporten udgør fortsat baggrundsmateriale i bilag 2 Skolestruktur, underbilaget Skolebygninger
- Se rapporten "Alene. Med børnene i centrum" (Alexandrainstituttet, november 2016, pdf), læs anbefalinger på side 125 ff
Internationalt samarbejde med Kina
Silkeborg Kommune har den 28. marts 2012 etableret et politisk samarbejde mellem Børne- og Ungeudvalget og den politiske ledelse af skolevæsenet i byen Shijiazhuang og provinsen Heibei i Kina. Resultatet er bl.a. et samarbejde mellem Confucius Institute, udskolingen i Silkeborg Kommune og Silkeborg Gymnasium om Kina på Skemaet. Samarbejdet udfases i 2019.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 1. november 2011, 2. oktober 2012, og 12. august 2014.