Specialpædagogisk bistand i inklusionscenter
Udvidet specialpædagogisk bistand gennemføres, efter en visitationsproces, på Silkeborg Kommunes inklusionscentre
Der findes en mere detaljeret beskrivelse af inklusionscentrene på de enkelte skolers hjemmesider
Plan for håndtering af kapacitetsudfordringer
Skoleområdet har de seneste år arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer gennem indsatsen Alle Skal Med med henblik på, at flere børn lykkes i almenskolen. Stigningen i indbyggertallet og den fortsat stigende segregeringsgrad nødvendiggør imidlertid, at kapaciteten på specialområdet udvides. Der frembringes kvalificerede løsningsforslag til at håndtere kapacitetsudfordringerne. Udvalget godkender, at beslutningskompetencen til at dimensionere kapaciteten på inklusionscentrene delegeres til Skolechefen, og at arbejdet igangsættes.
Besluttet: Dagtilbud-, Skole- og Familieudvalget, 12. september 2022
Visitationsproces for inklusionscentre
I Skoleafdelingens indsatsprogram Alle skal Med er et af delprojekterne at gennemgå og justere visitationsprocessen til kommunens inklusionscentre. Et længere procesforløb i efteråret 2021 har medført flere ændringer af den eksisterende visitationsproces - herunder en afkortning af den samlede sagsbehandlingstid således, at der fra ansøgningsdato til barnet starter på inklusionscentret er 8-9 uger, samt en øgning i antallet af optag i inklusionscentrene fra to til fire gange årligt
Taget til efterretning: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 9. maj 2022
Ny økonomisk tildelingsmodel for inklusionscentre m.m.
På baggrund af anbefalingerne fra rapporten fra 2018 om specialområdet i Skoleafdelingen og som et afledt element i Skoleafdelingens samlede indsatsområde ”Alle skal med”, er der udarbejdet forslag til en ny økonomisk tildelingsmodel for inklusionscentre samt skolernes medfinansiering af inklusionscentrene. Modellen er tænkt til at skulle træde i kraft med virkning fra 1. august 2021.
Stillingtagen til eventuel ny tildelingsmodel for inklusionscentre skal afvente resultaterne af det målrettede arbejde med mellemformer, hvor flere børn kan forblive i distriktsskolen med den nødvendige støtte. Sagen udsættes derfor til kommende byrådsperiode
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 1. februar 2021