---
title: "Specialpædagogisk bistand er sådan struktureret"
description: "Specialpædagogisk bistand gennemføres i Silkeborg Kommune på egen skole (mellemformer). Udvidet specialpædagogisk bistand varetages af inklusionscentre. Desuden findes en række andre specialpædagogiske tilbud."
date: "2026-06-09"
created: "2023-12-08"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Styrelsesvedtægtens bilag og underbilag](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag)

                    [Bilag 5: Specialpædagogisk bistand , specialområdet](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-5-specialpaedagogisk-bistand-specialomraadet)

                [Specialpædagogisk bistand er sådan struktureret](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-5-specialpaedagogisk-bistand-specialomraadet/specialpaedagogisk-bistand-er-saadan-struktureret)



# Specialpædagogisk bistand er sådan struktureret

Specialpædagogisk bistand gennemføres i Silkeborg Kommune på egen skole (mellemformer). Udvidet specialpædagogisk bistand varetages af inklusionscentre og lokale specialklasser. Desuden findes en række andre specialpædagogiske tilbud.

## Generelt

Det er skolelederens ansvar, at der iværksættes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov for det.

Nogle former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan kun iværksættes på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og med forældrenes samtykke. Se nederst på siden. Indstilling til PPL besluttes på koordinerende møder, såkaldte K-møder/fokusmøder.

[Der arbejdes på Silkeborg Kommunes skoleområde med udgangspunkt i Fælles fagligt ståsted og skolernes lokale forhold](https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet/faelles-fagligt-staasted "Der arbejdes på Silkeborg Kommunes skoleområde med udgangspunkt i Fælles fagligt ståsted og skolernes lokale forhold").

## Struktur

Silkeborg Kommunes struktur for specialpædagogisk bistand er opbygget om disse tilbud:

- [Specialpædagogisk bistand på egen skole (mellemformer)](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/25a31fd4-c167-437a-86b6-bf6f489175cf "Specialpædagogisk bistand på egen skole (mellemformer)")
- [Specialpædagogisk bistand i inklusionscenter og lokale specialklasser](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/a64f19ce-a080-41c6-a8b9-7fb531e2f4e4 "Specialpædagogisk bistand i inklusionscenter og lokale specialklasser")
- [Andre specialpædagogiske tilbud](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/137decd8-efe6-44a0-981d-5c9a06dba874 "Andre specialpædagogiske tilbud")

## Tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet

Skoleudvalget godkendte ny inddeling af specialundervisningstilbud og nye tildelingstakster på specialundervisningsområdet. Udvalget besluttede forslag 1 som grundtildeling for specialundervisningstilbud, herunder at forslagets provenu på estimerede 7 mio. kr. bruges til at hæve taksterne til 175.000 kr. pr. elev for lokale specialklasser (2.1) og inklusionscentre (2.2). Desuden besluttede udvalget model A som toårig indfasning af de nye tildelingstakster på specialundervisningsområdet i 2027 og 2028.

[Bilag: Notat om forslag til tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet (pdf), på dagsordener.silkeborg.dk](https://dagsordener.silkeborg.dk/vis/pdf/bilag/251ec29e-0ccf-4467-8a6a-87ae1fe4bc94/?redirectDirectlyToPdf=false "Bilag: Notat om forslag til tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet (pdf), på dagsordener.silkeborg.dk")

Læs nedenfor Skolechefens udmelding omkring tilpasning og forenkling af takster af juni 2026

*Besluttet: Skoleudvalget 3. juni 2026*

## Data på det specialiserede område

Rapporten 'Det specialiserede område - data i overblik 2025’ findes som bilag til sagen. Rapporten indeholder data for bl.a. segregeringsgrad og visitationer fordelt på skoledistrikter, klassetrin og inklusionscentre. Derudover er der vedlagt en oversigt over udviklingen i antal børn i særlige dagtilbud. Endvidere har udvalget ønsket en række yderligere data indenfor det specialiserede område for såvel dagtilbud som skoler.

*Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 4. november 2025*

### Arbejdet med pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV) i PPL

En orientering om status på området og en faglig vurdering af situationen i Pædagogisk Praksis og Læring PPL (PPR i lovgivningen). Herunder orientering om den nationale problemstilling på området.

[Bilag: Undersøgelse af PPV-landskabet på folkeskolerne i Silkeborg Kommune (pdf-fil), på dagsordener.silkeborg.dk](https://dagsordener.silkeborg.dk/vis/pdf/bilag/b8f51e21-faf4-4405-8b90-807af1b9e607/?redirectDirectlyToPdf=false "Undersøgelse af PPV-landskabet på folkeskolerne i Silkeborg Kommune (pdf-fil), bilag til dagsorden")

*Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 10. juni 2024*

##

                                    Udmelding omkring tilpasning og forenkling af takster af juni 2026

### Kort opsummering

- Udgifterne til flere elever i specialtilbud vokser markant og den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling afspejler ikke virkeligheden.
- Elever med samme behov udløser i dag meget forskellig økonomisk tildeling, og det er hverken rimeligt eller fagligt meningsfuldt.
- En ændret inddeling af tilbud og en enklere og mere gennemsigtig takstmodel vil sikre en både pædagogisk og økonomisk bæredygtig udvikling på specialundervisningsområdet.
- Ændringen vil understøtte den politiske ambition om, at flere elever går i skole tæt på deres lokalområde.
- En overgangsordning med gradvis indfasning giver skolerne tid til at omstille sig, så ingen oplever pludselige og uforholdsmæssige budgettab.
- På længere sigt skaber tilpasningen og forenklingen af takster en bedre balance i økonomien på skoleområdet og mulighed for at styrke både special- og almenområdet.

### En samlet fortælling

#### Baggrund

- Kommunens tilbud om specialundervisning består af tre niveauer:
    - Dybkær **Specialskole** for elever med svære generelle læringsvanskeligheder.
    - **Inklusionscentre** på otte skoler med specialisering i forskellige målgrupper af elever med specifikke vanskeligheder.
    - **Specialklasser** på den lokale skole for skoledistriktets elever.

#### Udfordring

- **To store udfordringer:** Udgifterne til flere elever i specialtilbud vokser markant og den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling afspejler ikke virkeligheden.
- **Flere elever og flere udgifter:** Antallet af specialskoleelever er de seneste tre år (2023-2026) steget med ca. 25 % (151 elever) og udgifterne er steget ca. 20 % (39 mio. kr.). Hvis udviklingen fortsætter, forventes udgifterne i 2027 at være 25-30 mio. kr. højere end i budget 2026.
- **Ambitionen** om, at flere elever kan gå i skole i deres lokalområde, har ført til, at 19 folkeskoler i dag har lokale specialklasser og flere er på vej.
- **Skolernes tilbud** om specialundervisning rummer derfor i dag en **bredere målgruppe** fra lokalområdet end tidligere.
- Udviklingen betyder, at **den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling ikke afspejler virkeligheden**: ****
    - To elever med samme behov for hjælp udløser i dag ikke samme økonomiske tildeling. En elev fra Funder med behov for specialpædagogisk bistand i en specialklasse vil komme på inklusionscenteret på Tollundskolen, og en elev fra Alderslyst vil komme på inklusionscenteret på Sølystskolen. Med den nuværende opdeling af tilbud og med de nuværende takster vil Tollundskolen få 42.000 kr. (24 %) mere end Sølystskolen, selv om de to elever har samme behov.
    - Det opleves uretfærdigt, og er ikke fagligt eller økonomisk meningsfuldt.
- Derfor er der behov for at reducere kompleksiteten og skabe en **mere gennemsigtig og meningsfuld inddeling** af vores tilbud til specialundervisning og samtidig **tilpasse og forenkle taksterne**, så elever med samme behov for hjælp udløser samme økonomiske tildeling, uanset hvilket tilbud, de går i.

####  Forslag til løsning

- Der er behov for en mere klar sammenhæng mellem målgrupper, tilbud og økonomi, så inddeling af tilbuddene og taksterne afspejler den måde, tilbuddene reelt anvendes på i dag, hvor flere elever går i skole i deres lokalområde.
- Forslag til ny inddeling af tilbud med udgangspunkt i Bekendtgørelsen for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:
    - Trin 1: **Almene klasser** (herunder mellemformer)
    - Trin 2: **Specialklasser**:
 Målgruppe 2.1 Lokale specialklasser.
 Målgruppe 2.2 inklusionscentrene i Ans, Frisholm, Thorning, Hvinningdal, Langsø, Skægkær, Sølyst og Tollund.
    - Trin 3: **Specialskoler**:
 Målgruppe 3.1 inklusionsskolerne i Ans plus, Hvinningdal plus og Thorning plus.
 Målgruppe 3.2 Dybkær Specialskole.

####  **** Overgangsordning

- Vi foreslår en indfasning af de nye takster, så ingen tilbud oplever store, pludselige budgettab (max 5 % fald i 2027 og 15% i 2028) og så omstillingen kan ske kontrolleret.
- For lokale specialklasser vil de nye takster betyde en større økonomisk tildeling end i 2026, og derfor er de ikke en del af en eventuel overgangsmodel.
- En gradvis indfasning for inklusionsskolerne og specialskolerne giver tid til at tilpasse drift og organisering og sikrer stabilitet for både medarbejdere og elever.
- Da Silkeborg Kommune har en høj tildeling til special-SFO i forhold til andre omkringliggende kommuner, foreslås det især at sænke taksterne her, så der frigøres midler til omlægningen.

*Skolechef Rasmus Andreassen, 9. juni 2026*

### Love og regler

[Folkeskoleloven § 3, § 20, § 21 og § 40 m.fl.](https://www.uvm.dk/folkeskolen/lovgivning-og-politiske-aftaler/love-og-regler "Folkeskoleloven § 17 og § 36 m.fl. ")

[Den pædagogisk-psykologiske vurdering håndteres jf. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, pkt. 8-15 på retsinfo.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 "Den pædagogisk-psykologiske vurdering håndteres jf. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, pkt. 8-15 på retsinfo.dk")

Udvidet specialpædagogisk bistand kan bringes i anvendelse, når det vurderes:

- At den indsats, skolen kan give i form af understøttende- og supplerende undervisning, ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme elevens behov i forhold til elevens udvikling.
- At skolen har afprøvet understøttende- og supplerende undervisning overfor eleven uden den ønskede effekt.

*Linket øverst går til siden Love og regler på uvm.dk og derfra til retsinformation.dk.Hvis teksten på retsinformation.dk er "Historisk", så søg øverst til højre under "Senere ændringer til forskriften" og find den gældende udgave. Send desuden besked til webmaster.*
