Skip til hoved indholdet
    Hjem Styrelsesvedtægtens bilag og underbilag Bilag 3: Undervisningens ordning, almenområdet Nødundervisning (COVID-19)

Nødundervisning (COVID-19)

Uddelegering af beslutningskompetencen i forhold til iværksættelse af nødundervisning på skolerne, for eksempel ved hjemsendelse af klasser pga. Coronasmitte - samt øvrig politisk opmærksomhed på situationen fra marts 2020 og frem.

Godkendelse af delegation af kompetence til iværksættelse af nødundervisning grundet Covid-19 på skoleområdet

Byrådet skal træffe beslutningen om at overgå til nødundervisning i folkeskolerne, men kompetencen kan delegeres. På den baggrund ønskes byrådets godkendelse af, at kompetencen til iværksættelse af nødundervisning for folkeskolerne i Silkeborg Kommune delegeres til den enkelte skoleleder.
Godkendt, Silkeborg Byråd den 28. september 2020

Delegationen fremgår ligeledes af bilag 1.12 Politisk/administrativ kompetencefordeling

Udmøntning af to politiske aftaler med indflydelse på grundskolens virke i skoleåret 2021/22

Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har 1. juni 2021 samt 4. juni 2021 (uden Liberal Alliance) vedtaget to supplerende aftaler til Trivselspakken fra 18. februar 2021 med flere midler og fortsat mulighed for en række frihedsgrader i kommende skoleår for at holde fokus på faglige udfordringer og trivsel hos elever i grundskolen som eftervirkning på Corona-nedlukningen.

Skolens leder træffer beslutning om

  1. at omlægge den almene undervisning,
  2. ikke at udarbejde elevplaner og
  3. at konvertere understøttende undervisning.

Godkendelse og tilsyn af pkt. 1-3 klares på et administrativt niveau og med mulig opfølgning på Børne-og Ungeudvalgets møder.

Børne- og Ungeudvalget besluttede, 

  • at orienteringen om aftalerne tages til efterretning
  • at Skolechefen bemyndiges til at lave den endelige fordeling af midlerne fra begge aftaler efter den i bilaget beskrevne fordelingsnøgle. Udvalget gør opmærksom på, at der bør tages hensyn til SFO´erne i den decentrale prioritering af midlerne. Samtidig opfordrer udvalget til, at der sker en forudgående drøftelse med skolebestyrelserne inden endelig prioritering af midlerne.
  • at tilsynet med skolernes brug af ikke at udarbejde elevplaner jf. bekendtgørelsens §2 delegeres til skolechefen
  • at godkendelse af og tilsyn med skolernes brug af at konvertere understøttende undervisning jf. bekendtgørelsens §3 delegeres til skolechefen
  • at kravet vedr. undervisningskompetence kan fraviges i skoleåret 2021/22 aht. at understøtte muligheden for øget fleksibilitet i skolernes tilrettelæggelse af skoledagen.

Byrådet besluttede, på baggrund af Børne- og Ungeudvalgets anbefaling, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret 2020/21.

Beslutningen vedr. kvalitetsrapporter fremgår af bilag 1.09.01 Silkeborg Kommunes kvalitetsrapport
Besluttet, Børne- og Ungeudvalget den 9. august 2021 og byrådet den 30. august 2021

Udmøntning af Trivselspakken

Regeringen og de øvrige partier i Folketinget har den 18. februar 2021 vedtaget en aftale om håndteringen af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivslen hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021 – også kaldet trivselspakken. Den 25. marts 2021 har Børne- og Undervisningsministeriet udsendt retningsgivende rammer for udmøntningen på folkeskoleområdet – bl.a. via et Brev fra Børne- og Undervisningsministeren til Kommunalbestyrelsen.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om aftalen og bemyndiger skolechefen til at lave den endelige fordeling af midlerne efter den i bilaget beskrevne fordelingsnøgle.
Besluttet, Børne- og Ungeudvalget den 12. april 2021

Se pressemeddelelsen af 18. februar 2021 om Trivselspakken på uvm.dk

Sidste skoledag, nationale test, forældretilbagebetaling SFO/klub mv.

Der blev til det sidste arbejdet for gennemførelse af det fælles arrangement den 21. juni 2021, samtidig med at der lokalt blev forberedt en Plan-B. Med henvisning til COVID-19 retningslinjerne, offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside, har Børne- og Ungeudvalget besluttet, at der i 2021 ikke afholdes et fælles arrangement i forbindelse med sidste skoledag. Udvalget opfordrer til, at der arbejdes videre med lokale løsninger, som kan gennemføres under de aktuelle retningslinjer.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 12. april og 6. maj 2021

Af Bilag 14 Folkeskolens afgangsprøver og sidste skoledag for afgangselever fremgår de normale rammer

Børne- og Ungeudvalget retter henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet om at få mulighed for at fritage skolerne i Silkeborg Kommune fra at deltage i de obligatoriske nationale test i 2021 (sag på foranledning af byrådsmedlemmerne Lars Hansen og Peter Sig Kristensen). 
Besluttet, Børne- og Ungeudvalget den 1. marts 2021
Samtlige kommuner i Danmark, der søgte om fritagelse, fik afslag. 

Desuden er taget beslutning vedr. afvikling af nationale test for skoleåret 2019/20 og godkendelse af forældretilbagebetaling vedr. SFO og Klubtilbud i perioden 15. april til 15. maj 2020.
Besluttet, Børne- og Ungeudvalget den 30. marts og 10. august 2020

Generelt om Covid-19 på skoleområdet i 2020 og 2021

Børne- og Ungeudvalget er på en række møder i 2020 blevet orienteret om aktuel status på (gen)åbning af skoler og dagtilbud i Silkeborg Kommune.
Orienteret, Børne- og Ungeudvalget den 20. april, 4. maj, 13. maj 2020

Rapporten "God (digital) undervisning for alle. Erfaringsopsamling fra en coronatid", udarbejdet på baggrund af interviews mv. i juni 2020 og færdiggjort i september 2020 af Christina Højlund & Kirsten Osbæck Mogensen, VIA University College findes på den hjemmeside, hvor inspiration til medarbejderne om fjernundervisning er placeret.

3.17 Love og regler

Nødprocedurebekendtgørelser fra 2020 er ophævet.

Se Lov om epidemier mv.

Hvis teksten på retsinformation.dk er "Historisk", så søg øverst til højre under "Senere ændringer til forskriften" og find den gældende udgave. Send desuden besked til webmaster.

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)