Silkeborg Ungdomsskoles virksomhed og 10. skoleår
Læs om Silkeborg Kommunes ungdomsskole og 10. skoleår
Plan for Silkeborg Ungdomsskoles virksomhed
Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget godkender plan for Silkeborg Ungdomsskoles virke efter en længere proces med start på mødet den 7. juni 2022. I forbindelse med arbejdet med udarbejdelse af planen er der også lavet få ændringer i selve styrelsesvedtægten omhandlende ungdomsskolebestyrelsens opgave, som godkendes af byrådet.
Besluttet: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 16. januar 2023 og Silkeborg Byråd den 27. februar 2023
Læs Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole - plan for ungdomsskolens virksomhed
Silkeborg Ungdomsskoles opbygning og organisering
Se et overblik over Silkeborg Ungdomsskoles afdelinger: Fritidsundervisning, 10. klassecenter, inklusionscenteret Højmarkskolen, GFU, Ungdomsklubber samt knallertkøreskolen
Silkeborg Ungdomsskole udvider målgruppen for fritidsundervisningen, så også elever i 7. årgang i Silkeborg Kommune fremadrettet får lov til at deltage i et givet omfang.
Formål: At lave et sammenhængende og by-dækkende fritids- og klubtilbud for elever fra 7. årgang til de fylder 18 år.
Begrundelse:
- Elever i 7. årgang har mulighed for at deltage i Silkeborg Ungdomsskoles klubber, fordelt over hele kommunen.
- 7. årgang betragtes som en del af overbygningen på byens øvrige skoler.
- Mange unge er aktive i diverse foreninger, men for den lille målgruppe i aldersgruppen, der ikke er det, er der ikke et kommunalt fritidstilbud ud over klubben.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 7. juni 2012
Kommunale fritidstilbud fra 7. årgang og opad (fritidsundervisning, opsøgende arbejde og ungdomsklub) varetages af Silkeborg Ungdomsskole. Ungdomsskolen forpligtes til at skabe sammenhæng og synergi mellem klub og fritidsundervisning.
Silkeborg Ungdomsskole har følgende opgaver:
- Lokale ungdomsklubtilbud i tilknytning til nogle af kommunens overbygningsskoler. Placering afgøres ud fra behov, tradition og geografi af ungdomsskolen i samspil med lokalsamfundene.
- Opsøgende arbejde både i særligt udsatte områder og i kommunen generelt og i tæt samspil med SSP-organisationen.
- Ungdomsplatform i samarbejde med Nærdemokratiudvalget
- Skaterhal
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 4. maj 2010