Kvalitetsopfølgning og tilsyn på almenområdet

0.0 Om tilsynsforpligtelsen

Med rammen for kvalitetsopfølgning og tilsyn for de kommunale grundskoler i Silkeborg, ønsker Skoleafdelingen at sikre sammenhæng mellem eksisterende praksis for tilsyn og den politiske aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Skoleafdelingens ambition med rammen for lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn er, at supportere en datainformeret praksis på skolerne, og gennem systematisk forebyggende opfølgninger at sætte fokus på skoler med bekymrende kvalitet.

Det samlede tilsyn med Folkeskolen består af fem niveauer, som tilsammen danner rammen om det lovmæssige tilsyn.

De 5 niveauer er: 

• Det nationale tilsyn, STUK 
• Silkeborg Byråds tilsyn 
• Skoleafdelingen, det løbende ledelsestilsyn
• Skolebestyrelsens tilsyn
• Skolelederens daglige tilsyn

I nærværende dokument præsenteres rammen for Silkeborg Byråds og Skoleafdelingens kvalitetsopfølgning og tilsyn på skoleområdet i Silkeborg Kommune. 

Arbejdet med kvalitetsopfølgning og tilsyn har til hensigt at undersøge og vurdere, om den enkelte skoles tilbud bliver drevet på en faglig, økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde inden for almenområdet. 

Rammen for arbejdet med kvalitetsopfølgning og tilsyn følger STUKs tilsynsstrategi 2022-24, Folkeskoleloven § 40 a, stk. 2 samt Silkeborg Kommunes tilgang til arbejdet med dialogbaseret kvalitetsopfølgning og tilsyn. 

Læs Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynsstrategi 2022-24 (pdf)

Kvalitetsopfølgning og tilsyn tager afsæt i fagprofessionelle vurderinger og datainformerede indsigter. For at forstå bagvedliggende forhold og dilemmaer for skolerne, vil datainformerede indsigter altid blive foldet ud og belyst gennem dialog med den enkelte skole, da skolens fagprofessionelle vurderinger og analyse af skolens praksis er afgørende for forståelsen af skolens resultater. Kvalitetsopfølgning og tilsyn i Silkeborg Kommune er derfor dialogbaseret.

I arbejdet med datainformerede indsigter skelnes mellem to typer af data. Den kvantitative data, som giver indblik i generelle tendenser for det samlede skolevæsen, såvel som den enkelte skole (f.eks. faglige resultater og trivselsmålingen), og den kvalitative data, der er lokalt indsamlet data, som bidrager til dybere og nuancerede indsigter i skolens kvalitet og praksis.  

1.0 Kvalitetsopfølgning og tilsyn på almenområdet

1.01 Introduktion 

Kvalitetsopfølgning og tilsyn på almenskoler tager afsæt i en dialogbaseret tilgang, hvor kvantitative indikatorer, kvalitative indsigter og fagprofessionelle vurderinger bidrager til et nuanceret indblik i den enkelte skoles kvalitet.

Arbejdet med kvalitetsopfølgning og tilsyn er derfor bygget op omkring følgende tre dialogfora:

1. 1:1 samtaler mellem sektionsleder for grundskolerne og skoleleder
2. Skoleudviklingssamtaler mellem sektionsleder for grundskolerne og skoleledelsen
3. Læringslaboratorier med skoleledelser og ressourcepersoner

I STUKs tilsynsstrategi 2022-24 (pdf) er tilsynet med almenområdet inddelt i følgende tre kategorier: 

A) Indikatorer for bekymrende kvalitet, B) kvalitetstilsyn og C) tematisk tilsyn. 

Indikatorer for bekymrende kvalitet og kvalitetstilsyn (A og B)

• Bundne prøver i 9. klasse
• Socioøkonomisk reference for bunde prøver i 9. klasse 
• Nationale test i dansk læsning 
• Nationale test i matematik
• Elevfravær
• Overgang til ungdomsuddannelse
• Trivsel

Tematisk tilsyn (2023) (C)

• Tilsyn med sygeundervisning
• Tilsyn med indberetning af skoledistrikter og afdelinger
• Tilsyn med karaktergivning ved prøverne i folkeskolen

I arbejdet med kvalitetsopfølgning og tilsyn på de enkelte skoler bruges de tre dialogfora til at drøfte, analysere og nuancere udvalgte resultater fra STUKs tilsynsstrategi samt supplerende indikatorer som f.eks. økonomi, UPV, brugertilfredshedsundersøgelse/forældretilfredshedsundersøgelse, APV, LUS, sygefravær (ansatte). Se årshjul for skoleåret 2023/24 nedenfor: 

Det er vigtigt at påpege, at de kvantitative indikatorer kun er en del af arbejdet med kvalitetsopfølgning og tilsyn – og dermed er ligestillet med skolens fagprofessionelle analyse af skolens praksis og kvalitet samt de lokale kvalitative indsigter, som skolen løbende indsamler. Alle tre elementer indgår i den løbende opfølgning, hvilket afspejles i præsentationen af de tre dialogfora i de nedenstående afsnit.

1.02 1:1 samtaler

Det overordnede formål med 1:1-samtalerne er at: 

• Sikre at den enkelte skoleleder løbende har adgang til ledelsessparring på konkrete udfordringer.
• Sektionsleder for grundskolerne får et godt indblik i den lokale drift.
• Sikre at skolelederen og sektionsleder for grundskolerne får et fælles bredt blik på drift og udvikling af alle aspekter på skolen.
• Sektionsleder for grundskolerne gennem en dialogbaseret og datainformeret tilgang fører ledelsesmæssigt tilsyn med hver enkelt skole.

1:1 samtaler afholdes 3 gange om året mellem sektionsleder for grundskolerne og skoleleder på den enkelte skole. Sektionsleder for grundskolerne udarbejder dagsordenen for 1:1-samtalerne. Af dagsorden fremgår det, om det er skoleleder eller sektionsleder for grundskolerne, der har ansvar for at medbringe og udfolde de udvalgte data, som indgår i samtalen (se eventuelt indikatorer under Introduktion). 

Herunder findes årshjul for temaer til samtalerne:

Sektionsleder for grundskolerne inviterer til 1:1-samtalerne. Der udarbejdes ikke referat, men konkrete aftaler nedskrives. 

Vært/ansvarlig: Sektionsleder for grundskolerne 

Mødeform: Fysisk/virtuelt 

Deltagere: Sektionsleder for grundskolerne og skoleleder

Mødefrekvens: 3 gange årligt á 1,5 time (august/september, oktober/november og maj/juni)

1.03 Skoleudviklingssamtaler

Det overordnede formål med skoleudviklingssamtaler er at 

• Medvirke til at styrke den professionelle dømmekraft og organisatoriske læring gennem en åben og tillidsfuld dialog med afsæt i skolens udfordringer og udviklingsområder.
• Skolerne deler praksis lokalt og på tværs.
• Sektionsleder for grundskolerne fører ledelsesmæssigt tilsyn med hver enkelt skole.

Skoleudviklingssamtaler er årlige samtaler mellem sektionsleder for grundskolerne og skoleledelsen. Skolen udarbejder dagsorden og har ansvaret for at udfolde skolens data. Dagtilbuds- Skole- og Familieudvalget kan med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsnet supplere med et samtaleemne, som skolen skal forholde sig til i dagsordenen.

For skoleåret 2023/24 har udvalget valgt, at alle skoler skal forholde sig til, hvordan de vil arbejde med styrket faglighed. 

Jf. STUKs vejledning og formelle rammer for skoleudviklingssamtaler er det obligatorisk, at skolen behandler resultaterne fra de nationale test i dansk og matematik i forbindelse med skoleudviklingssamtalerne. Resultaterne drøftes under samtalen. Herudover skal skole forholde sig til nedenstående indikatorer i forberedelsen til samtalen. Skolens resultater fra de 7 indikatorer findes under modulet ”Skoleudviklingssamtaler” i Hjernen og Hjertet. 

Læs Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning og formelle rammer for skoleudviklingssamtaler

Indikatorer for bekymrende kvalitet og kvalitetstilsyn

• Bundne prøver i 9. klasse
• Socioøkonomisk reference for bundne prøver i 9. klasse 
• Nationale test i dansk læsning 
• Nationale test i matematik
• Elevfravær
• Overgang til ungdomsuddannelse
• Trivsel 

Det er vigtigt at påpege, at de kvantitative indikatorer kun er en del af skoleudviklingssamtalen – og dermed er ligestillet med skolens fagprofessionelle analyse af skolens praksis og kvalitet samt de lokale kvalitative indsigter, som skolen har valgt at inddrage i samtalen. 

Samtalen afsluttes med en aftale mellem sektionsleder for grundskolerne og skolens ledelse om skolens fokusområde frem til næste skoleudviklingssamtale. Efterfølgende udarbejdes et aftalenotat, som skolen offentliggører på sin hjemmeside.

Mødeform: Fysisk

Vært/ansvarlig: Sektionsleder for grundskolerne

Mødedeltagere: Den lokale skoleledelse, sektionsleder for grundskolerne og konsulent

Frekvens: 1 gang årligt á 1,5 time (januar/februar)

1.04 Læringslaboratorier

Det overordnede formål med læringslaboratorier er at 

• Skabe et rum, hvor skoleledelsen får rammer og tid til at arbejde med kvalitetsudvikling på egen skole
• Skoleledelsen får mulighed for at analysere skolens datagrundlag, planlægge skoleudviklingssamtalen samt justere og evaluere på indsatser/handlinger koblet til skolens fokusområde. 
• Videndeling på tværs af skoler 

Læringslaboratorier afholdes to gange om året og er faciliteret af konsulenter fra Sekretariatet. Der deltager 8 skoler på hvert læringslaboratorium. 

Læringslaboratorium efterår: På læringslab i efteråret gør skolerne status på arbejdet med deres udvalgte fokusområde med afsæt i egne data. Hertil afsættes tid til, at skolerne arbejder med at analysere og fortolke skolens resultater jf. de udvalgte indikatorer og udarbejder dagsorden for skoleudviklingssamtale i januar/februar. 

Læringslaboratorium forår: På læringslab i foråret er formålet at skabe et udviklingsrum, hvor skolerne har mulighed for at udarbejde konkrete handleplaner relateret til deres valgte fokusområde samt få inspiration fra andre skolers arbejde. Her kan skoleledelserne vælge at inddrage relevante ressourcepersoner fra skolen.

Mødeform: Fysisk

Vært/ansvarlig: Konsulenter fra Sekretariatet

Mødedeltagere: Sektionsleder for grundskolerne, skoleledelsen, relevante medarbejdere/ressourcepersoner (marts), konsulenter 

Frekvens: 2 gange årligt á 3,5 timer (november og marts)