Mobning og antimobbestrategi
Indledning
Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtede til at forebygge og håndtere mobning. Den enkelte skole har derfor udarbejdet en antimobbestrategi i samarbejde med skolebestyrelsen. En undersøgelse fra september 2017 viste, at hovedparten af skolerne i kommunen havde en trivselspolitik, men det var ikke nødvendigvis ensbetydende med, at skolernes trivselspolitik opfyldte lovens krav om en antimobbestrategi.
1. Skolen skal beskrive en trivsels- og antimobbestrategi i samarbejde med skolebestyrelsen
Den nuværende trivselspolitik gennemgås (foretage et ”servicetjek”) sammen med skolebestyrelsen, hvor der tilføjes eventuelle mangler, så den opfylder lovens krav. Den vedtagne antimobbestrategi og handleplan for mobning lægges ud på skolens hjemmeside.
Se og anvend DCUM’s skabelon til at hjælpe med at udarbejde et værdiregelsæt og en antimobbestrategi.
Se også Børne- og Undervisningsministeriets side om trivsel og undervisningsmiljø.
Læs mere om skolebestyrelsens rolle i forhold til klager på dcum.dk: skolebestyrelse-folkeskole.
Hvad er mobning jf. DCUM?
”Mobning er et gruppefænomen. Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.
Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab”.
Læs mere om mobning på dcum.dk: Hvornår er det mobning?
Under arbejdet med antimobbestrategien bør skolens ledelse især være opmærksom på:
2. Skolen skal informere medarbejderne lovgivningen og deres rolle i forbindelse med konkrete sager om mobning
Her findes en definition på mobning, som med fordel kan drøftes og give anledning til at skolen tilslutter sig den eller på anden vis definerer mobning. Så er medarbejderne klar, hvis de observerer mobning eller modtager henvendelse om mobning.
Læs også artiklen på dcum.dk: Hvis skolen har problemer med mobning.
3. Skolen skal udarbejde handlingsplan i tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø eller mobning
Læs mere på dcum.dk om Klageinstans mod mobning i grundskolen for skoleledere.
Handlingsplan udarbejdes hvis:
- Skolens ledelse konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø.
- Skolens ledelse eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.
Udarbejdelse af handlingsplan og tiltag:
- Skolens ledelse skal udarbejde handlingsplanen senest 10 arbejdsdage, efter at der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på skolen eller i Skoleafdelingen, for så vidt angår kommunale uddannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres efter behov.
- Skolens ledelse gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at dette sker.
- Hvis der er behov for midlertidige nødvendige tiltag, kan skolens ledelse træffe beslutning herom midlertidigt.
- Skolens ledelse informerer de berørte elever, og for elever undergivet forældremyndighed, eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.
- Handlingsplanen bør være ledsaget af en klagevejledning, se bilag 2.
- Skolen sørger for at registrere handleplan mv. i den GO-sag vedr. mobning, som er oprettet under den enkelte elevs cpr. nr.
4. Skolen skal informere forældre eller elever om klageadgang
Forældremyndighedsindehavere eller elever har krav på at blive informeret om klageadgang, hvis de ikke er enige i skolens håndtering af en mobbesag. Information om klageadgang skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Læs mere på dcum.dk om klageinstans mod mobning for forældre og elever.
5. Medarbejders rettigheder ved klage fra forældre og dagbøder - FAQ
OmrådeMED Skole har på mødet den 12. december 2017 bl.a. ønsket nedenstående afklaret. Svarene fra DCUM ses kursiveret under de enkelte spørgsmål:
- Hvad der sker, hvis der bliver klaget over en medarbejderes håndtering af en mobbesag?
- Hvordan er den enkelte medarbejder i givet fald er stillet, hvis en forældremyndighedsindehaver/elev klager over en konkret medarbejder?
Svar: Når man som skole eller kommune skal vurdere, om der er problemer, som kræver handlingsplan mv. efter de nye regler i undervisningsmiljøloven, indgår bl.a. forældres, elevers og ansattes udtalelser som elementer i oplysning af sagen. Det vil normalt være en del af oplysningspligten, at man belyser sagen fra flere vinkler, og det vil normalt medføre, at andres udtalelser om en ansat eller en skoleleder eller en forælder bør vendes med vedkommende, så disse kan give deres version af situationen. Mobning eller lignende handler om de handlinger, som vedkommende foretager i klassen og skoleledelsens reaktion herpå, og derfor vil det sjældent være relevant at tale om meget personlige forhold, der normalt hører under tavshedspligt, i en handlingsplan, en afgørelse eller lignende.
Det samme gælder, hvis man i forbindelse med klage over et mobbeforløb ikke finder til enighed lokalt i kommunen og derfor ender med at sende sagen ind til DCUM. Her har skolen/kommunen pligt til at sende alle oplysningerne til DCUM, men DCUM vil overveje, hvilke oplysninger, der er er relevante for afgørelsen om skoleledelsens opgaver i forbindelse med handlingspligterne. Også her vil en ansats personlige forhold formentlig ikke være relevante, og DCUM er i det hele taget optaget af at formulere afgørelser som en vurdering af ledelsens opgaver efter lovens §§ 1b og 1c og ikke som en ansats fejl eller forsømmelse.
Sideløbende med ovenstående kan et personaleretligt forløb finde sted, hvis skolens ledelse finder, at der er tale om fejl eller forsømmelser, der f.eks. skal håndteres med advarsel o.l. I sådan et forløb har den ansatte sine almindelige rettigheder som i enhver anden ansættelsesretlig situation.
Situationen til dels sammenlignes med et besøg af arbejdstilsynet (AT). AT kan ved besøget i virksomheden komme frem til, at en mellemleder mobber, men om det skal have ansættelsesretlig betydning for mellemlederen, er ikke en del af arbejdstilsynets opdrag. Det vil være en del af forholdet mellem ledelsen og mellemlederen.
- Hvis kommunen ikke følger op på en handleplan, kan Statsforvaltningen idømme byrådet dagbøder?
Svar: Hvis en klagesag om en handlingsplan lander på DCUMs bord, kan de udstede et påbud til kommunalbestyrelsen (Børne- og Ungeudvalget, som har uddelegeret det til skolechefen) om at lave en ny handleplan.
Hvis kommunen ikke følger op, kan Statsforvaltningen idømme kommunalbestyrelsen dagbøder.
- Hvad sker der/hvem skal betale, hvis en forældremyndighedsindehaver lægger sag an mod en kommune og søger erstatning i henhold til reglerne om erstatningsansvarsloven?
Svar: Der kan være mange grunde til at søge om erstatning. Det behøver ikke være direkte personskade, det kan fx også være, at man mener, at man er blevet påført en udgift til psykolog og derfor søger erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Eksempler
Har skolen beskrevet en forebyggende trivselspolitik – på klasse- og skoleniveau og i samarbejde med forældrene? Forebyggelsen af mobning beskrives lokalt på den enkelte skole
Det kan f.eks. være:
- Trivselsudvalg
- AKT-team (adfærd-kontakt-trivsel), der arbejder forbyggende og indgribende
- Tidlig indsats via K-møder (møder mellem sundhedsplejerske, AKT, skolepsykolog, skoleledelse og lærer/pædagog)
- SSP-samarbejde (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi)
- Trivselsgrupper for børn der af en eller anden årsag har det svært
- Regler for samvær i de enkelte klasser
- Undervisningsmiljøvurderinger, med opfølgningssamtaler mellem klasseteam og ledelse
- Klassetrivsel som tilbageværende tema på forældremøder og klasseforældreråd, der guides til at fremme trivslen
- Maryfondens ”Fri For Mobberi”, hvor der igangsættes aktiviteter, der fremmer en fællesskabsfølelse blandt børnene.
- Oplysning for elever om brug af digital dannelse (Center for Digital Pædagogik)
Hvad skal skolen beskrive for at opfylde bekendtgørelsen om en antimobbestrategi?
- Har skolen beskrevet, hvad I forstår som mobning?
- Har skolen en strategi for digital mobning, og hvordan det tackles?
- Har skolen beskrevet, hvordan der handles, hvis en medarbejder opdager mobning, eller hvis elever eller forældre henvender om mobning?
- Har skolen en handleplan, hvoraf det fremgår, hvornår der sker en opfølgning, evt. med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (AKT, Psykolog ect.) i tilfælde af mobning? (se afsnit 3)
- Sker der en systematisk registrering af antal mobbesager på skolen og lægges referater/handleplaner i GO under elevens cpr. nr.?
- Har skolen lagt en klageadgang til forældre på skolen hjemmeside?
- Gør skolen forældre/elever opmærksom på muligheden for klageadgang, hvis der afholdes møder om mobning?
- Sker der løbende justering af skolens/skolebestyrelsens trivsels- og antimobbestrategi?
