Skip til hoved indholdet
    Hjem Skolehåndbog IT og digitalisering ChatGPT retningslinjer

ChatGPT retningslinjer

Retningslinjer for anvendelsen af ChatGPT i Silkeborg Kommunes skoler - både i undervisningen, som redskab for fagprofessionelle, for elevernes afleveringer og i prøvesammenhæng

Brug af ChatGPT i undervisningen

  • Indtil videre er det ikke en mulighed at bruge ChatGPT i undervisningen som et værktøj eleverne skal tilgå og bruge. Der er ikke nogen databehandleraftale med OpenAI på nuværende tidspunkt.
    Silkeskole-konti kan derfor ikke bruges til at oprette en konto hos OpenAI (ChatGPT).
  • Som et led i den almene teknologi-undervisning, giver det mening at arbejde med emnet chatrobotter og AI på samme måde som man underviser i andre nye teknologier. Med fokus på udfordringer, muligheder, faldgruber etc.

Brug af ChatGPT som professionelt redskab for de fagprofessionelle

  • Der er mange interessante muligheder i arbejdet med ChatGPT og andre AI-værktøjer, der kan lette arbejdet i hverdagen. Det er en mulighed, men man skal enten lave en mail-konto, som man bruger til netop dette, eller bruge en man allerede har. Silkeskole-kontoen kan ikke anvendes til dette.
  • ChatGPT kan altså godt bruges på de fagprofessionelles computere.

Elevernes brug af ChatGPT til afleveringer af opgaver, der vurderes på

Ligesom det i lang tid har været vigtigt for faglærerne at vurdere, om elevernes afleverede produkter er produceret af dem selv, således er det det også fortsat.

En elevs faglærere vil have en god fornemmelse af, om eleven i dagligdagen arbejder på det niveau en eventuel aflevering har.

ChatGPT til FP9/FP10

  • STUK oplyser at brug af ChatGPT ikke er tilladt som brug ved FP9/FP10. ChatGPT kan ikke betragtes som eller bruges som kilde.
  • Dermed træder skolernes almindelige tilsyn i kraft ved prøvernes afholdelse. Der tjekkes allerede for, om eleverne bruger beskedsystemer under prøverne. En åben session af ChatGPT vil som udgangspunkt medføre udelukkelse fra prøven og evt. omprøve.

/Forum for IT og digitalisering i Silkeborg Kommunes skolevæsen, 12. april 2023

Acadre 21/8275

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)