Skip til hoved indholdet
    Hjem Styrelsesvedtægt Ungdomsskole Bilag virksomhedsplan Bilag 2: Ungdomsskolestruktur

Bilag 2: Ungdomsskolestruktur

Silkeborg Ungdomsskoles struktur fremgår af dette bilag. Underbilagene i teksten handler om virksomheden, lokalerne, ledelsesnormeringen mv.

2.01 Silkeborg Ungdomsskoles virksomhed 

Silkeborg Ungdomsskole - henvender sig til alle unge i Silkeborg Kommune. Læs mere om de enkelte afdelinger på ungsilkeborg.dk

  • Fritidsundervisningen
    • Målgruppe: 7. klasse-18 år
    • Visitation: Nej
    • Finansiering: Rammebevilling
    • Bemærkninger: En SKAL-opgave iht. Ungdomsskoleloven
  • 10. klassecenter
    • Målgruppe: Elever der har afsluttet 9. skoleår
    • Visitation: Nej
    • Finansiering: Normeringstildeling pr. elev
    • Bemærkninger: Heltidsundervisning for 10. årgang. 1 læseklasse for de ældste elever
  • Højmarkskolen, IC Silkeborg Ungdomsskole
    • Målgruppe: 8.-10. klasse
    • Visitation: Ja
    • Finansiering: Normeringstildeling 55 elever
    • Bemærkninger: Inklusionscenter for unge med særlige behov
  • GFU, Grundskole for Unge Udlændinge
    • Målgruppe: 14-25 år
    • Visitation: Ja
    • Finansiering: Normeringstildeling pr. klasse for de 14-18 årige. De over 18-årige tildeles pr. elev og finansieres af Arbejdsmarkedsafdelingen
    • Bemærkninger: Modtagelsesklasser for nytilkomne tosprogede unge
  • Ungdomsklubber
    • Målgruppe: 7. klasse-18 år
    • Visitation: Nej
    • Finansiering: Rammebevilling
    • Bemærkninger: Placering afgøres ud fra behov, tradition og geografi af Silkeborg Ungdomsskole i samspil med lokalsamfundene. Alderslyst Ungdomsklub, Gran Allé 30
  • SSP Silkeborg
    • Bemærkninger: Samarbejder tæt med SSP - se punkt 2.04
  • Knallertkøreskolen
    • Målgruppe: 15-18 år
    • Finansiering: Del af rammebevilling for fritidsundervisning
    • Bemærkninger: Se punkt 2.05 

Silkeborg Ungdomsskole tilbyder det brede fællesskab for unge på tværs af Silkeborg Kommune – såvel i vores fritidstilbud som i vores tilbud i heltidsundervisningerne.

Når elever mødes i 10. klasse, i GFU og på IC Højmarkskolen, mødes de med unge fra alle skoledistrikter i Silkeborg Kommune.

Fritidsundervisning og klubtilbuddet er fordelt bredt ud til byens skoler med overbygning.

Ungdomsskoleloven er en meget fleksibel lov og giver mulighed for at løse opgaver med kort varsel og på tværs af kommunens afdelinger.

Silkeborg Ungdomsskole har tradition for og kompetencer til at løse pludselig opståede udfordringer og er en del af løsningen i flere projekter med en bred vifte af samarbejdspartnere: Fritidsjob i samarbejde med COOP, uddannelse af Brandkadetter i samarbejder med Brand og redning samt den boligsociale helhedsplan.

Silkeborg Ungdomsskole har ved flere lejligheder etableret undervisningstilbud for udsatte unge, der med kort varsel skal have et undervisningstilbud (eneundervisning eller i mindre grupper), oprettelse af særlig klasser til nytilkomne unge (Ukraine), logistik i forbindelse med løsningen af pode-opgaven (Covid-19), målrettet prøveforberedende undervisning for udsatte unge og understøtter flere af byens folkeskoler med trivselsforløb for klasser i overbygningen.

2.02 Ungdomsskolevirksomhedens lokaler

Silkeborg Ungdomsskole, Oslovej 2, 8600 Silkeborg. Skolenummer 743 211.

Administrationen er placeret på Oslovej 2. Undervisningslokaler er placeret på Oslovej 2 samt Oslovej 63.

Alderslyst Ungdomsklub, Gran Allé 30.

Den øvrige del af ungdomsskolevirksomheden foregår i relevante undervisningslokaler og -anlæg i Silkeborg Kommune.

Flere oplysninger på Silkeborg Ungdomsskoles hjemmeside "ungsilkeborg.dk"

2.03 Ledelsesnormering og organisationsdiagram

Lederstillinger i Silkeborg Ungdomsskole jf. gældende aftaler:

  • En ungdomsskoleleder
  • En viceungdomsskoleleder (inkl. administration og køkken)
  • En afdelingsleder 10. klasse og GFU (10. klassecenteret)
  • En afdelingsleder Højmarkskolen (inklusionscenter for unge med særlige behov)
  • En afdelingsleder økonomi og administration (i kombination m/Sølystskolen)
  • To afdelingsledere for fritidsundervisning og klub

Organisationsdiagram

2.04 SSP (Skole, Socialsektor og Politi)

SSP er et tværfagligt samarbejde mellem Skole, Socialsektor og Politi. Dette samarbejde har til hensigt at forebygge og begrænse kriminalitet, misbrug og anden risikoadfærd blandt børn og unge. 

Den gældende model for samarbejdet er beskrevet på SSP-hjemmesiden

Silkeborg Ungdomsskoles klub og fritidsundervisning understøtter SSP med aktiviteter i områder, hvor det vurderes relevant.

Særligt i Alderslyst er der en særlig indsats i det forebyggende arbejde i form af Alderslyst Ungdomsklub, som er byens eneste ungdomsklub for alle unge med udvidet åbningstid. Klubben samarbejder med tæt med skole, politi og den bolig sociale helhedsplan.

2.05 Knallertkøreskolen

I Silkeborg Ungdomsskole kan unge mellem 15 og 18 år erhverve de lovpligtige kørekort til knallert og til traktor. 

Læs om knallertkøreskolen på ungsilkeborg.dk

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)