---
title: "Struktur for specialpædagogisk bistand"
description: "Specialpædagogisk bistand gennemføres i Silkeborg Kommune på egen skole (mellemformer). Udvidet specialpædagogisk bistand varetages af inklusionscentre og lokale specialklasser. Desuden findes en række andre specialpædagogiske tilbud."
date: "2026-06-22"
created: "2023-12-08"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Styrelsesvedtægtens bilag og underbilag](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag)

                    [Bilag 5: Specialpædagogisk bistand , specialområdet](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-5-specialpaedagogisk-bistand-specialomraadet)

                [Struktur for specialpædagogisk bistand](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-5-specialpaedagogisk-bistand-specialomraadet/struktur-for-specialpaedagogisk-bistand)



# Struktur for specialpædagogisk bistand

Specialpædagogisk bistand gennemføres i Silkeborg Kommune på egen skole (mellemformer). Udvidet specialpædagogisk bistand varetages af inklusionscentre og lokale specialklasser. Desuden findes en række andre specialpædagogiske tilbud.

## Generelt

Det er skolelederens ansvar, at der iværksættes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov for det.

Nogle former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan kun iværksættes på grundlag af en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og med forældrenes samtykke. Se nederst på siden. Indstilling til PPL besluttes på koordinerende møder, såkaldte K-møder/fokusmøder.

[Der arbejdes på Silkeborg Kommunes skoleområde med udgangspunkt i Fælles fagligt ståsted og skolernes lokale forhold](https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet/faelles-fagligt-staasted "Der arbejdes på Silkeborg Kommunes skoleområde med udgangspunkt i Fælles fagligt ståsted og skolernes lokale forhold").

## Struktur

Silkeborg Kommunes struktur for specialpædagogisk bistand er opbygget om tilbuddene nederst på siden. De relevante politiske beslutninger er i de enkelte bokse.

## Tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet

Skoleudvalget godkendte ny inddeling af specialundervisningstilbud og nye tildelingstakster på specialundervisningsområdet. Udvalget besluttede forslag 1 som grundtildeling for specialundervisningstilbud, herunder at forslagets provenu på estimerede 7 mio. kr. bruges til at hæve taksterne til 175.000 kr. pr. elev for lokale specialklasser (2.1) og inklusionscentre (2.2). Desuden besluttede udvalget model A som toårig indfasning af de nye tildelingstakster på specialundervisningsområdet i 2027 og 2028.

[Bilag: Notat om forslag til tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet (pdf), på dagsordener.silkeborg.dk](https://dagsordener.silkeborg.dk/vis/pdf/bilag/251ec29e-0ccf-4467-8a6a-87ae1fe4bc94/?redirectDirectlyToPdf=false "Bilag: Notat om forslag til tilpasning og forenkling af tildelingstakster på specialundervisningsområdet (pdf), på dagsordener.silkeborg.dk")

Læs nedenfor Skolechefens udmelding omkring tilpasning og forenkling af takster af juni 2026

*Besluttet: Skoleudvalget 3. juni 2026*

## Data på det specialiserede område

Rapporten 'Det specialiserede område - data i overblik 2025’ findes som bilag til sagen. Rapporten indeholder data for bl.a. segregeringsgrad og visitationer fordelt på skoledistrikter, klassetrin og inklusionscentre. Derudover er der vedlagt en oversigt over udviklingen i antal børn i særlige dagtilbud. Endvidere har udvalget ønsket en række yderligere data indenfor det specialiserede område for såvel dagtilbud som skoler.

*Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 4. november 2025*

### Arbejdet med pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV) i PPL

En orientering om status på området og en faglig vurdering af situationen i Pædagogisk Praksis og Læring PPL (PPR i lovgivningen). Herunder orientering om den nationale problemstilling på området.

[Bilag: Undersøgelse af PPV-landskabet på folkeskolerne i Silkeborg Kommune (pdf-fil), på dagsordener.silkeborg.dk](https://dagsordener.silkeborg.dk/vis/pdf/bilag/b8f51e21-faf4-4405-8b90-807af1b9e607/?redirectDirectlyToPdf=false "Undersøgelse af PPV-landskabet på folkeskolerne i Silkeborg Kommune (pdf-fil), bilag til dagsorden")

*Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 10. juni 2024*

## De enkelte elementer af strukturen

###

                                    Udmelding omkring tilpasning og forenkling af takster af juni 2026

### Kort opsummering

- Udgifterne til flere elever i specialtilbud vokser markant og den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling afspejler ikke virkeligheden.
- Elever med samme behov udløser i dag meget forskellig økonomisk tildeling, og det er hverken rimeligt eller fagligt meningsfuldt.
- En ændret inddeling af tilbud og en enklere og mere gennemsigtig takstmodel vil sikre en både pædagogisk og økonomisk bæredygtig udvikling på specialundervisningsområdet.
- Ændringen vil understøtte den politiske ambition om, at flere elever går i skole tæt på deres lokalområde.
- En overgangsordning med gradvis indfasning giver skolerne tid til at omstille sig, så ingen oplever pludselige og uforholdsmæssige budgettab.
- På længere sigt skaber tilpasningen og forenklingen af takster en bedre balance i økonomien på skoleområdet og mulighed for at styrke både special- og almenområdet.

### En samlet fortælling

#### Baggrund

- Kommunens tilbud om specialundervisning består af tre niveauer:
    - Dybkær **Specialskole** for elever med svære generelle læringsvanskeligheder.
    - **Inklusionscentre** på otte skoler med specialisering i forskellige målgrupper af elever med specifikke vanskeligheder.
    - **Specialklasser** på den lokale skole for skoledistriktets elever.

#### Udfordring

- **To store udfordringer:** Udgifterne til flere elever i specialtilbud vokser markant og den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling afspejler ikke virkeligheden.
- **Flere elever og flere udgifter:** Antallet af specialskoleelever er de seneste tre år (2023-2026) steget med ca. 25 % (151 elever) og udgifterne er steget ca. 20 % (39 mio. kr.). Hvis udviklingen fortsætter, forventes udgifterne i 2027 at være 25-30 mio. kr. højere end i budget 2026.
- **Ambitionen** om, at flere elever kan gå i skole i deres lokalområde, har ført til, at 19 folkeskoler i dag har lokale specialklasser og flere er på vej.
- **Skolernes tilbud** om specialundervisning rummer derfor i dag en **bredere målgruppe** fra lokalområdet end tidligere.
- Udviklingen betyder, at **den nuværende opdeling af tilbud og den økonomiske tildeling ikke afspejler virkeligheden**: ****
    - To elever med samme behov for hjælp udløser i dag ikke samme økonomiske tildeling. En elev fra Funder med behov for specialpædagogisk bistand i en specialklasse vil komme på inklusionscenteret på Tollundskolen, og en elev fra Alderslyst vil komme på inklusionscenteret på Sølystskolen. Med den nuværende opdeling af tilbud og med de nuværende takster vil Tollundskolen få 42.000 kr. (24 %) mere end Sølystskolen, selv om de to elever har samme behov.
    - Det opleves uretfærdigt, og er ikke fagligt eller økonomisk meningsfuldt.
- Derfor er der behov for at reducere kompleksiteten og skabe en **mere gennemsigtig og meningsfuld inddeling** af vores tilbud til specialundervisning og samtidig **tilpasse og forenkle taksterne**, så elever med samme behov for hjælp udløser samme økonomiske tildeling, uanset hvilket tilbud, de går i.

####  Forslag til løsning

- Der er behov for en mere klar sammenhæng mellem målgrupper, tilbud og økonomi, så inddeling af tilbuddene og taksterne afspejler den måde, tilbuddene reelt anvendes på i dag, hvor flere elever går i skole i deres lokalområde.
- Forslag til ny inddeling af tilbud med udgangspunkt i Bekendtgørelsen for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:
    - Trin 1: **Almene klasser** (herunder mellemformer)
    - Trin 2: **Specialklasser**:
 Målgruppe 2.1 Lokale specialklasser.
 Målgruppe 2.2 inklusionscentrene i Ans, Frisholm, Thorning, Hvinningdal, Langsø, Skægkær, Sølyst og Tollund.
    - Trin 3: **Specialskoler**:
 Målgruppe 3.1 inklusionsskolerne i Ans plus, Hvinningdal plus og Thorning plus.
 Målgruppe 3.2 Dybkær Specialskole.

####  **** Overgangsordning

- Vi foreslår en indfasning af de nye takster, så ingen tilbud oplever store, pludselige budgettab (max 5 % fald i 2027 og 15% i 2028) og så omstillingen kan ske kontrolleret.
- For lokale specialklasser vil de nye takster betyde en større økonomisk tildeling end i 2026, og derfor er de ikke en del af en eventuel overgangsmodel.
- En gradvis indfasning for inklusionsskolerne og specialskolerne giver tid til at tilpasse drift og organisering og sikrer stabilitet for både medarbejdere og elever.
- Da Silkeborg Kommune har en høj tildeling til special-SFO i forhold til andre omkringliggende kommuner, foreslås det især at sænke taksterne her, så der frigøres midler til omlægningen.

*Skolechef Rasmus Andreassen, 9. juni 2026*

###

                                    Specialpædagogisk bistand i førskolealderen

## PPL tilbyder specialpædagogisk bistand til 0-6 årige børn

Der tilbydes specialpædagogisk rådgivning til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Der tilbydes endvidere specialpædagogisk bistand i form af tale-/ høreundervisning i det omfang, der er behov for det.

### Overgangen fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov

Som en del af det politiske udvalgsmål for 2023: ”Styrkede børnefællesskaber, så alle børn lærer, at trives og udvikles”, har der hen over vinteren 2023/24 været gennemført et undersøgende arbejde om overgangen fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov. Dette for at være undersøgende på, hvad der skal til for at flere elever ved skolestart kan starte på den lokale folkeskole, samt på hvordan samarbejdet i overgangen mellem dagtilbud og skole for børn med særlige behov kan styrkes. Udvalget orienteres om proces, undersøgelsens konklusioner samt det videre arbejde med overgangen fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov.

*Orientering: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget den 13. maj 2024*

###

                                    Specialpædagogisk bistand på egen skole (mellemformer)

## Skolernes egne lokale, fleksible specialiserede indsatser, også kaldet mellemformer. Herunder indsatsen Trivsel på Tværs

### Trivsel på Tværs

Trivsel på Tværs er en samarbejdsmodel, der understøtter en tidligere opdagelse af børn, hvis læring og trivsel er truet. Samarbejdsmodellen er først indført på 0-6 års området og siden for 0.-4. årgang i skolen

[Læs mere i bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Indsatser på skoleområdet, find Trivsel på Tværs](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-1-overordnet-styring/indsatser-paa-skoleomraadet "Læs mere i bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Indsatser på skoleområdet, find Trivsel på Tværs").

### Udmøntning af finanslovsmidler til generelt løft af folkeskolen

Principper for udmøntning af de tilførte finanslovsmidler til et generelt løft af folkeskolen i Silkeborg Kommune.

[Læs om regeringsbeslutningen 2021 på uvm.dk.](https://uvm.dk/ministeriet/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/puljeoversigt/tidligere-udmeldte-puljer/grundskole/201217-pulje-til-et-generelt-loeft-af-folkeskolen-i-2021/ "Læs om regeringsbeslutningen 2021 på uvm.dk. ")https://uvm.dk/ministeriet/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/puljeoversigt/tidligere-udmeldte-puljer/grundskole/201217-pulje-til-et-generelt-loeft-af-folkeskolen-i-2021/

De tilførte finanslovsmidler på i alt 5.379.000 kr. til et generelt løft af folkeskolerne fordeles ved en forhøjelse af tildelingen til LFSI (mellemformer) med uændret relativ fordeling mellem modellens parametre.

*Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 10. august 2020*

### Tildelingsmodel til skolernes lokale, fleksible specialiserede indsatser

Godkendelse af model for tildeling af ressourcer til oprettelse, drift og udvikling af lokale, fleksible, specialiserede indsatser (LFSI) på skolerne. LFSI dækkes også af begrebet ”mellemformer” i den nationale diskurs om emnet.

*Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 2. marts 2020*

###

                                    Specialpædagogisk bistand på inklusionscenter/lokal specialklasse

## Udvidet specialpædagogisk bistand gennemføres, efter en visitationsproces, på Silkeborg Kommunes inklusionscentre eller i skolernes lokale specialklasser

### Specialpædagogisk bistand i inklusionscenter og lokale specialklasser

[Der er etableret inklusionscentre og lokale specialklasser i forbindelse med flere folkeskoler, se Bilag 2 Skolestruktur, underbilaget Antal skoler og omfang. De enkelte tilbud er beskrevet under feltet "Bemærkninger" i bilaget.](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-2-skolestruktur/antal-skoler-og-omfang "Der er etableret inklusionscentre i forbindelse med flere folkeskoler, se Bilag 2 Skolestruktur, underbilaget Antal skoler og omfang. De enkelte tilbud er beskrevet under feltet ")

[Der findes en mere detaljeret beskrivelse af inklusionscentrene på de enkelte skolers hjemmesider](https://silkeborg.dk/borger/skole-og-uddannelse/skole-sfo-og-klub/skoler-og-skoledistrikter "Der findes en mere detaljeret beskrivelse af inklusionscentrene på de enkelte skolers hjemmesider")

### Oprettelse af lokale specialklasser

Aktuel status vedr. lokale specialklasser: Formålet med de lokale specialklasser er at give skolerne udvidede pædagogiske handlemuligheder, så elever med behov for specialpædagogisk bistand i højere grad kan få et relevant specialtilbud i deres eget lokalområde og dermed drage fordel af at bevare tilknytningen til de lokale fællesskaber

*Orienteret: Skoleudvalget, den 11. marts 2026*

Skolestrukturen i Silkeborg Kommune ændres for 14 skoler, så de får mulighed for at oprette en lokal specialklasserække for skoledistriktets egne elever som del af et pilotprojekt.

*Besluttet: Byrådet den 25. marts 2025*

#### Ramme for igangsættelse af pilotprojekter angående oprettelse af lokale specialklasser

Formålet med rammen er at understøtte udmøntningen af den politiske ambition om, at flere elever kan gå i skole i deres lokalområde, dvs. at skolerne gives mulighed for at etablere lokale specialklasser for deres distriktsskoleelever.

Det er frivilligt for skolerne, om de vil deltage i pilotprojektet. Ved udvalgets godkendelse af rammen for igangsættelse af pilotprojektet vil Skoleafdelingen bede de interesserede skoler om at udfylde en interessetilkendegivelse, hvor den enkelte skole erklærer sit ønske om at deltage. I denne tilkendegivelse erklærer skolen sig også indforstået med, at pilotprojektets specialklasser oprettes under følgende forudsætninger:

- Specialklassen oprettes uden målgruppe. Det primære optagelseskriterie bliver barnets lokale tilknytning til skolen/lokalområdet
- Taksten til de nye specialklasser bliver 150.000 kr. pr. elev. Herudover gives en takst på 30.000 kr. pr. elev til SFO-fritidsordning Skolen arbejder, i samarbejde med PPL, for at sikre kvalitet i det samlede skoletilbud, bl.a. gennem relevant praksisnær kompetenceudvikling
- Skolens fysiske rammer kræver få justeringer for kunne opstarte specialklassen.

Både skolelederen og skolebestyrelsesformanden skal underskrive interessetilkendegivelsen.

Oprettelserne af de enkelte specialklasser kræver en ændring af styrelsesvedtægterne for skoleområdet i byrådet. Udvalget ønsker at se et forslag til evalueringskoncept på kommende møde.

*Besluttet: Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 3. december 2024*

### Reduceret skema for elever på inklusionscentre

﻿﻿Ved Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalgets temadrøftelse 4. februar 2025 blev udvalget orienteret om det nuværende omfang af elever med reduceret skema på skolernes inklusionscentre. Som opfølgning herpå orienteres der i følgende sag om status på omfanget af og den nuværende praksis i forhold til reduceret skema. Det godkendes samtidig, at kompetencen til at formulere retningslinjer for dispensation for skoledagens længde fremadrettet gives til skolechefen *(ikke på hjemmesiden endnu)*.

*Besluttet,* *Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget 7. april 2025*

### Plan for håndtering af kapacitetsudfordringer

Skoleområdet har de seneste år arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer gennem indsatsen Alle Skal Med med henblik på, at flere børn lykkes i almenskolen. Stigningen i indbyggertallet og den fortsat stigende segregeringsgrad nødvendiggør imidlertid, at kapaciteten på specialområdet udvides. Der frembringes kvalificerede løsningsforslag til at håndtere kapacitetsudfordringerne. Udvalget godkender, at beslutningskompetencen til at dimensionere kapaciteten på inklusionscentrene delegeres til Skolechefen, og at arbejdet igangsættes.

[Den godkendte delegation fremgår af bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Delegations- og kompetenceplan](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/styrelsesvedtaegtens-bilag-og-underbilag/bilag-1-overordnet-styring/delegations-og-kompetenceplan "Den godkendte delegering fremgår af bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Politisk/administrativ kompetencefordeling").

*Besluttet: Dagtilbud-, Skole- og Familieudvalget, 12. september 2022*

###

                                    Andre specialpædagogiske tilbud

## F.eks. børneergo- og fysioterapi, Cool Kids, Early Bird, praktisk hjælp, sproggrupper/tale-hørebistand mm.

[PPL har en lang række andre specialpædagogiske tilbud, hvoraf langt de fleste kan findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside under Trivsel, udvikling og læring for skolebørn](https://silkeborg.dk/borger/skole-og-uddannelse/trivsel-udvikling-og-laering-for-skoleboern "PPL har en lang række andre specialpædagogiske tilbud, hvoraf langt de fleste kan findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside under Trivsel, udvikling og læring for skolebørn").

[Procedurer, retningslinjer og dokumentskabeloner til skolernes brug findes på skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/Skolehaandbog/Specialpaedagogisk-bistand-og-visitation).

### Love og regler

[Folkeskoleloven § 3, § 20, § 21 og § 40 m.fl.](https://www.uvm.dk/folkeskolen/lovgivning-og-politiske-aftaler/love-og-regler "Folkeskoleloven § 17 og § 36 m.fl. ")

[Den pædagogisk-psykologiske vurdering håndteres jf. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, pkt. 8-15 på retsinfo.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 "Den pædagogisk-psykologiske vurdering håndteres jf. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, pkt. 8-15 på retsinfo.dk")

Udvidet specialpædagogisk bistand kan bringes i anvendelse, når det vurderes:

- At den indsats, skolen kan give i form af understøttende- og supplerende undervisning, ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme elevens behov i forhold til elevens udvikling.
- At skolen har afprøvet understøttende- og supplerende undervisning overfor eleven uden den ønskede effekt.

[Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK 999) af 15. september 2014](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164616 "Link til retsinformation.dk")

*Linket øverst går til siden Love og regler på uvm.dk og derfra til retsinformation.dk.Hvis teksten på retsinformation.dk er "Historisk", så søg øverst til højre under "Senere ændringer til forskriften" og find den gældende udgave. Send desuden besked til webmaster.*
