Kapitel 4: Dialogfora på Silkeborg Ungdomsskole
Silkeborg Ungdomsskole har et antal dialogfora. Kapitel 4 beskriver samarbejdet med medarbejdere og med elever på skolen.
§ 16. Medarbejderne sikres medindflydelse og medbestemmelse.
Stk. 2. KTO’s rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, altså det etablerede MED-system, anvendes for at fremme dialogen på skolen og øge den gensidige tillid.
Stk. 3. Silkeborg Ungdomsskoles ledelse afgør, efter dialog med medarbejderne, hvilke mødefora, der etableres, eksempelvis udvalg vedr. pædagogisk udvikling.
§ 17. Silkeborg Ungdomsskoles elever skal danne elevråd til varetagelse af deres interesser over for Silkeborg Ungdomsskole og de kommunale ungdomsskolemyndigheder.
Stk. 2. Der udarbejdes retningslinjer for elevrådets virksomhed.
Stk. 3. I stedet for et elevråd kan der etableres en elevforsamling.
Læs mere i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse på forhandlingsfaellesskabet.dk
Læs Silkeborg Kommunes MED aftale (boks nederst) på personalepolitikker.silkeborg.dk