title: "Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole"
description: "Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole"
date: "2025-10-03"
created: "2025-10-03"

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

[Skolehåndbog](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog)

[Specialpædagogisk bistand og visitation](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/specialpaedagogisk-bistand-og-visitation)

[Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/specialpaedagogisk-bistand-og-visitation/procedure-for-visitation-og-revisitation-til-specialundervisning-paa-egen-skole)

# Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole

Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole, inklusiv klagebeskrivelse og vejledning til skolens ledelse i forbindelse med ordningen af den specialpædagogiske bistand

## Forudsætninger for tildeling

[Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 693 af 20/06/2014)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 "Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 693 af 20/06/2014)").

Inden
der kan tildeles specialpædagogisk bistand, har der været etableret et tæt
samarbejde mellem skole, forældre og PPL’s medarbejdere. Dvs. at der har været
løbende kommunikation og koordinering mellem parterne vedr. tiltag, som har
været forsøgt afprøvet i barnets hverdag i skole og/eller hjem (se også
forebyggelsespyramiden side 3). Hvis en visitation
skønnes nødvendig af skolelederen, skal der foreligge dokumentation i form af
en handleplan for relevante indsatser, aftaler og evaluering heraf.

Når
skolen antager, at et barn har behov for støtte, som ikke kan tilgodeses
indenfor rammerne af den almindelige undervisning ved brug af almindelig undervisningsdifferentiering,
holddannelse og understøttende eller supplerende undervisning, kan skolens
ledelse vælge at tildele specialpædagogisk bistand på egen skole. Det indebærer
at skolen tildeler 9 eller flere timers støtte om ugen på egen skole – evt. ved
anvendelse af skolens egne mellemformer. Specialpædagogisk bistand tildeles af skolens
ledelse efter dialog med PPL og forældre. Barnets synspunkter skal tillægges
passende vægt under hensyntagen til alder og modenhed.

## Følgende skal være opfyldt inden tildeling af specialpædagogisk
bistand på egen skole

- Skolen har med egne ressourcer forsøgt at afhjælpe barnets
udfordringer og kan dokumentere indsatserne med handleplaner og evalueringer.
- Der er udarbejdet en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) af
PPL-medarbejder, og det er af skolen dokumenteret, hvordan indholdet af PPV’en
er blevet anvendt i praksis på skolen. En PPV beskriver, om der er behov for
specialpædagogisk bistand, og i givet fald i hvilket omfang. PPV’en bør også
beskrive det anbefalede indhold og form af den specialpædagogiske bistand. PPV
er *kun* påkrævet når der vurderes behov for 9 eller flere timer om ugen.
- PPL’s medarbejdere har været inddraget for kvalificering af
skolens indsats.
- Det er afsøgt, om eventuel involvering af andre sektioner er
relevant, og i givet fald er ansøgningen koordineret med disse andre parter (Sundhedsplejen,
Familie- og Børnehandicap og/eller Familieafdelingen).

I
forbindelse med visitation til specialundervisning på egen skole er det skolens
ledelse, der træffer afgørelsen om form og omfang.

PPL’s
medarbejder samt forældrene bidrager med relevante oplysninger. Hvor det
er muligt, inddrages status og relevant viden fra andre sektioner.

- Skolen udfylder

- Beskrivelse
af elevens behov (find evt. inspiration i ansøgningsskema til
specialundervisning på Inklusionscenter)
- Skoleudtalelse

og sender ovenstående sammen med handleplanen til PPL-medarbejderen.

- PPL-medarbejderen supplerer ”ansøgningen” med en
aktuel udtalelse, som sendes tilbage skolen.
- Skolen sørger for, at forældrene giver samtykke
til den samlede ansøgning – eventuelt digitalt.

- Skolens ledelse træffer skriftlig afgørelse om
tildeling af specialundervisning på egen skole med angivelse af form og omfang
og sender denne til forældrene med angivelse af startdato med begrundelse og
klagevejledning.

- Skolen opretter en borgersag i ESDH-systemet
Acadre ud fra autoprofilen **SKO Elev Visitation til specialpædagogisk bistandpå egen skole - trin 2. Titel: Supplerende undervisning og særlig tilrettelagtundervisning** og gemmer alt materiale i sagen som dokumentation af
tildelingen og baggrunden herfor. Gem også relevante referater
af møder mellem kommunen, forældrene, skole m.fl. og elevplaner (skal bruges
ved klagesager).

## Revisitation til specialpædagogisk bistand på egen skole

En gang om året skal den specialpædagogiske bistand
evalueres og genvurderes. I den forbindelse skal skolens ledelse tage stilling
til om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Dette sker på baggrund af en evaluering af skolens indsats
med inddragelse af forældrene og ved udtalelse (PPV) fra skolens
PPL-medarbejder. Skolen udfylder det revisitationsskema, som er udarbejdet til
formålet (Ansøgningsskema til revisitation), indhenter forældreunderskrift og
udtalelsen (PPV) fra PPL-medarbejderen.

Herefter træffes der afgørelse, som meddeles forældrene med
angivelse af dato for fortsættelse, ændring eller ophør med begrundelse og
klagevejledning.

Skolen gemmer alt materiale i Acadre-sagen (navngivet elevens
cpr-nummer og navn + ”Supplerende undervisning og særlig tilrettelagt
undervisning”) som dokumentation af tildelingen og baggrunden herfor.

[Skolens ledelse finder skabeloner til afgørelsesbreve i skolehåndbogen, boksen ”Specialpædagogiske indsatser på egen skole”, med den korrekte klagevejledning](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2#specialpdagogiskeindsatserpegenskole428 "Skolens ledelse finder skabeloner til afgørelsesbreve i skolehåndbogen, boksen ”Specialpædagogiske indsatser på egen skole”, med den korrekte klagevejledning").

## Behandling af klager over afgørelsen

Hvis forældrene klager over
skoleledelsens afgørelse (det kan de gøre op til 4 uger efter afgørelsen er
modtaget – mundtligt eller skriftligt) noteres dette i sagen, og skolens
ledelse skal herefter revurdere afgørelsen og afgøre sagen på ny. Hvis skolens
ledelse vælger at ændre afgørelsen, skal dette meddeles forældrene med fornyet
klagevejledning. Hvis skolens ledelse fastholder den afgørelse, som forældrene
har klaget over, skal skolens ledelse meddele dette skriftligt med begrundelse og
samtidig meddele, at sagen sendes til [Klagenævnet
for specialundervisning](https://ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning/kontakt-klagenaevnet-for-specialundervisning "Link til Klagenævnet for specialundervisning") for videre behandling.

Skolens ledelse skal vedlægge en række dokumenter i klagesager om
folkeskolebørn.

Liste over dokumenter, der skal medsendes:

- kommunens oprindelige afgørelse
- forældrenes klage
- kommunens genvurdering med begrundelse - genvurderingen skal forholde sig
til forældrenes konkrete klagepunkter
- PPL’s seneste vurdering og indstilling
- aktuel skoleudtalelse og elevplan
- beskrivelse af kommunens/skolens specialundervisningstilbud
- relevante faglige udtalelser om eleven fra psykolog, børnepsykiatrisk
afdeling eller andre
- relevante referater af møder mellem kommunen, forældrene, skole m.fl.
- kommunens
ajourførte oplysningsark/journalark.

## Vejledning
til skolen ledelse i forbindelse med ordningen af den specialpædagogiske
bistand

Reglerne for ordningen af specialpædagogisk bistand fremgår
af [Bekendtgørelse om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, BEK nr. 693 af 20/06/2014](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 "Link til retsinformation.dk"). Det anbefales, at denne følges nøje.

Her følger nogle vejledende kommentarer med afsæt i
bekendtgørelsen og den tilhørende [Vejledning om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand](https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/11056 "Link til retsinformation.dk").

### Her nogle uddrag af kapitel 4

#### Ordningen af den specialpædagogiske bistand m.v., jf.
bekendtgørelsens §§ 8-11

**38.** Den specialpædagogiske bistand skal fortrinsvis
gives som støtte i den almindelige klasse. Ved vurderingen skal der lægges vægt
på, om eleven kan have fagligt udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt
i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.

**40.** Den specialpædagogiske bistand kan organiseres på
måder, der indebærer en større eller mindre udskillelse af eleven fra den
almindelige undervisning i klassen. Det er elevens behov, der er afgørende for,
hvilken organiseringsform der vælges.

Den specialpædagogiske bistand kan organiseres på følgende
måder:

- Den specialpædagogiske bistand kan organiseres som
støtte i klassen i mindst 9 undervisningstimer ugentligt til den enkelte elev.
En undervisningstime udgør i denne sammenhæng 60 minutters undervisning. Ved
denne ordning bevarer eleven sin tilknytning til klassen og deltager i den
almindelige undervisning. Denne form for specialpædagogisk bistand består i, at
der tilknyttes en ekstra person fra det undervisende personale, der kan hjælpe
den enkelte elev eller flere af eleverne i klassen. Tilrettelæggelse af støtten
skal i ske i samarbejde med klassens lærere og øvrigt undervisende personale.
Elever, der har behov for mindre støtte end 9 undervisningstimer ugentligt,
skal have støtten inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der
henvises til bemærkninger i kapitel 14 (Nr. 100-109).
- Den specialpædagogiske bistand kan også organiseres
som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den
almindelige undervisningstid, således at den samlede støtte i alt udgør mindst
9 undervisningstimer ugentligt. I sådanne tilfælde følger eleven den
almindelige undervisning og bevarer tilknytningsforholdet til sin klasse, men
modtager samtidig særlig støtte i et eller flere fag uden for klassens
almindelige skema. Grunden hertil er, at eleven ikke må gå glip af klassens
undervisning i fx dansk, matematik og engelsk, således at eleven kommer fagligt
bagud. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand skal ske i samarbejde
med klassens lærere og øvrigt undervisende personale. Specialundervisningen
tilrettelægges under hensyntagen til elevens deltagelse i den almindelige
undervisning i klassen. Specialundervisningen kan foregå både før eller efter
den almindelige undervisning. Beslutning om specialpædagogisk bistand uden for
klassens skema træffes - som alle andre beslutninger om specialpædagogisk
bistand - efter samråd med forældrene. Undervisningstiden for elever, der
modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige
folkeskolelovens loft over undervisningstiden på 1.400 timer i et skoleår.
- En tredje måde at organisere den specialpædagogiske
bistand på er som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning
parallelt med den almindelige undervisningstid, således at den samlede støtte i
alt udgør 9 undervisningstimer ugentligt. Denne organiseringsform benyttes kun,
hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd
med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to
ovenstående organisationsformer. Denne undervisning bør tilrettelægges således,
at eleven ikke går glip af fagundervisningen. Hvis støtten i en periode gives
parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens undervisning
samordnes, således at eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens
undervisning.

### Kommentarer

Det
er vigtigt at være opmærksom på, at visitation til specialundervisning i
almenskolen indebærer, at forældre har et retskrav på, at deres elev modtager
mindst 9 timers specialundervisning om ugen.

Skolens ledelse har kompetencen til at definere form og indhold.

Specialundervisningen
kan således finde sted i form af:

- To-lærerundervisning
- Holddannelse
- Opfølgende samtaler med eleven
- Særligt tilrettelagt undervisning i klassen
- Osv.

Det
vigtige her er, at skolen udarbejder handleplaner, der tydeliggør, hvordan den
ekstra støtte gives.

Fokus
bør lægges på elevens behov og skolens arbejde på at imødekomme disse, og i den
sammenhæng er timetallet ikke relevant, men det kan være forældrenes eneste
mulighed for at kunne forholde sig til skolens indsats.

## Forebyggelsespyramiden

![Forebyggelsespyramiden - skolens egen indsats og indstilling til PPL](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/96cab1b8-ce41-465c-fe2e-08de013c75e2?width=800)

## Aktivitetsplan for skolens egen
indsats og indstilling til PPL

(uddybning af Forebyggelsespyramiden)

Aktivitetsplan for skolens egen indsats og indstilling til PPL
| **Aktivitet** | **Dokumentation** | **Ansvarlig** | **Bemærkninger** |

| Holddannelse, særligt tilrettelagt undervisning m.m. | Elevplan | Primærteam med inddragelse af skoleledelse | Når skolen oplever, at en elev ikke lærer/udvikler sig eller trives bekymrende anderledes end forventet, er skolen forpligtet til at arbejde efter gældende retningslinjer.

Det
betyder, at skolen skal kunne dokumentere sin indsats punkt for punkt –
dokumentationen ligger til grund for en eventuel indstilling til PPL. |
| Inddragelse af skolens egne ressourcepersoner | Handleplan | Primærteam med inddragelse af skoleledelse | D.o. |
| Vejledning ved skolens egne ressourcepersoner | Handleplan | Skolens egne ressourcepersoner og/eller primærteam | D.o. |
| Koordineringsmøde – drøftelse
([K-møde-skema i skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/Skolehaandbog/Specialpaedagogisk-bistand-og-visitation "Link til Silkeborg Kommunes skolehåndbog")) | Handleplan | Skolens ledelse | D.o. |
| Indstilling til PPL | Udfyldelse af indstillingsskema vedlagt ovenstående
dokumentation | Skolens ledelse | Indstillingen sker ved udfyldelse af indstillingsskema
til PPL på baggrund af koordineringsmøde-drøftelse. |
| Skolens egen indsats og support | Iværksættelse af
understøttende/supplerende undervisning (skolens egne mellemformer) med
praksisudviklende vejledning, kompetenceudvikling, supervision el.lign. ved PPL | Skolens ledelse | Skolens ledelse kan aftale support fra PPL |
| Pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) | Skriftlig vurdering med forslag til videre indsatser lokalt og/eller ansøgning om specialpædagogisk bistand

(evt.
på baggrund af samtaler, observationer, test osv.) | PPL-medarbejdere (tværfagligt) | Aftales efter drøftelse på koordineringsmøde (hvor det
er sikret, at første tre punkter er afprøvet) |
| Tildeling af specialpædagogisk bistand på egen skole | Alt ovenstående | Skoleleder | D.o. |
| Iværksættelse af specialpædagogisk bistand | Skriftlig redegørelse for form og indhold til forældre
og PPL | Skoleleder | D.o. |
| Evaluering af den specialpædagogiske bistand | Skriftlig mindst 1 x årligt til forældre og kopi til PPL | Skoleleder | D.o. |

Denne PDF er genereret den  27-04-2026 21.43