---
title: "Procedure for visitation og revisitation til inklusionscenter"
description: "Specialpædagogisk bistand! Proceduren gælder for både skole og dagtilbud."
date: "2025-10-03"
created: "2025-03-07"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Skolehåndbog](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog)

                    [Specialpædagogisk bistand og visitation](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/specialpaedagogisk-bistand-og-visitation)

                [Procedure for visitation og revisitation til inklusionscenter](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/specialpaedagogisk-bistand-og-visitation/procedure-for-visitation-og-revisitation-til-inklusionscenter)



# Procedure for visitation og revisitation til inklusionscenter

Procedure for visitation og revisitation til specialpædagogisk bistand i inklusionscenter (skole og dagtilbud)

## Proceduren beskriver visitation og revisitation af børn med...

- Generelle og specifikke lærings-
og udviklingsvanskeligheder
- Svære specifikke lærings- og udviklingsvanskeligheder
- Udfordringer i udskolingen

## Forberedelse til ansøgning om visitation (tiltag
på egen skole/dagtilbud)

Inden
der kan ansøges om specialpædagogisk bistand, har der været etableret et tæt
samarbejde mellem skole/dagtilbud (hvor dagtilbud er afgivende), forældre og
PPL’s medarbejdere i form af løbende kommunikation og koordinering mellem
parterne vedr. tiltag, som er afprøvet i barnets hverdag i skole/dagtilbud
og/eller hjem. Tiltagene er løbende beskrevet og evalueret i en dynamisk
handleplan for barnet, som også indeholder forældrenes og barnets
perspektiv. Barnets synspunkter skal tillægges passende
vægt under hensyntagen til alder og modenhed.

[Se flere beskrivelser i Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/b9d7af2f-9814-4a7d-aae7-3ea4016686da "Se flere beskrivelser i Procedure for visitation og revisitation til specialundervisning på egen skole")

Hvis andre sektioner er engageret i sagen (Sundhedsplejen, Familie- og
Børnehandicap), inddrages disse i overvejelserne i forbindelse med Fokusmøder, K-møder
eller netværksmøder.

I enkelte tilfælde
kan der være behov for ansøgninger, der ikke kan afvente ovenstående forarbejde. Disse tilfælde bør
koordineres og drøftes med PPL.

### Opmærksomhedspunkter i forbindelse med ansøgning om visitation

- Barnets handleplan er det primære
kildegrundlag til, at visitationsudvalget kan træffe en faglig og saglig afgørelse om
visitation af et barn.

### Skolens/dagtilbuddets handleplan skal derfor:

1. Være i kronologisk rækkefølge med seneste tiltag
øverst
2. Beskrive og evaluere de tiltag, som er gjort i eget
regi
3. Have forældres og barnets perspektiv med
4. Forholde sig til hvordan
indholdet af PPV’en
er blevet anvendt
i praksis

#### Øvrige opmærksomhedspunkter

- En PPV fra
PPL bør som udgangspunkt ikke være mere end 1 år gammel på
ansøgningstidspunktet. En ældre
PPV kan opdateres med en udtalelse fra PPL-medarbejderen i ansøgningsskemaet, hvor eventuel ny viden tilføjes.
- Det er alene
visitationsudvalget, som kan træffe afgørelse om visitation. Ingen ledere eller
medarbejdere må derfor stille forældrene et tilbud i sigte undervejs i
processen. Forældre, der ønsker at se et muligt inklusionscenter, skal gøres
eksplicit opmærksom på, at det er visitationsudvalget, der træffer afgørelse om
tilbuddet til barnet.
- Det er skolen,
der på forhånd i dialog med forældre skal informere forældrene om, at samtykke
til visitation til specialpædagogisk bistand på inklusionscenter betyder, at
man erklærer enig i, at distriktsskolen ikke længere er det
rette sted for ens barn, men at man
derimod sigter mod et skoleforløb på et inklusionscenter.
- Dagtilbud opfordres til at søge til visitationen i januar, men kan også søge til den senere visitation i foråret. Hvis der
er ansøgere, der først kan gøres klar til visitationen i marts, bedes det
indmeldt til Tovholder på visitationer, så vi kan forberede os på mulige
visitationer. Børnene vil blive tildelt en plads i den visitationsrunde, hvor
de ansøger.

## Arbejdsgange i visitationsprocessen

### 1. Skolen har på forhånd partshørt
forældrene både inden indstilling til PPV og i
forhold til påtænkt beslutning om ansøgning til inklusionscenter

Forældrenes samtykke til videre handling
kan gives via skemaerne.

### 2. Skolen/dagtilbud igangsætter ansøgning

Skolens/dagtilbuddets ledelse koordinerer ansøgningen.

[Ansøgningsskema findes på Skolehåndbogens side Specialpædagogisk bistand og visitation](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2 "Ansøgningsskema findes på Skolehåndbogens side Specialpædagogisk bistand og visitation").
Brug IKKE ældre versioner fra skrivebordet eller tidligere ansøgninger!

Skolen/dagtilbud opretter en visitationssag på barnet i Acadre med den autoprofil, der passer til visitation/revisitation.

Skolen/dagtilbuddet udfylder og gemmer følgende dokumenter i Acadre-sagen
som et **samlet PDF-dokument:** Det er
vigtigt at det fremgår tydeligt af dokumenterne, hvem der har skrevet dokumenterne, og hvornår de er dateret.

1. Ansøgningsskema
2. Opdateret handleplan (se under ”Forberedelse til ansøgning om visitation",
hvad handleplanen som minimum skal
indeholde). Skabeloner ligger på Skolehåndbogen.
3. PPV
4. Forældresamtykker fra begge
forældremyndighedsindehavere evt. fra Aula, hvis de
er indsamlet digitalt.
5. Skole/dagtilbud sender
en mail til PPL-visitationogrevisitation@silkeborg.dk med nummer på Acadre-sagen.

#### Særlige situationer

Hvis forældrene modsætter sig en indstilling til
PPL med henblik på at få en PPV eller modsætter sig, at dagtilbud eller skole
ansøger om visitation, kan skoleleder alligevel afgøre, at der skal
indstilles/ansøges. Det fordrer en partshøring af forældrene, hvor deres
perspektiver vedlægges.

### 3.   PPL-medarbejderen kan supplere ansøgning

PPL-medarbejder kan supplere ansøgningen med en kort udtalelse direkte i
ansøgningsskemaet. Udtalelsen supplerer den vedlagte PPV med PPL medarbejderens
vurdering af relevansen. PPL sikrer partshøring af forældrene og skriver deres
bemærkninger i udtalelsen.

### 4.
Skolen/dagtilbuddet fremsender ansøgning

Skolen/dagtilbuddet sørger for, at forældrene giver samtykke til den samlede
ansøgning – eventuelt digitalt via Aula. Forældresamtykke kan gives ved,
at forældrene skriver besked i Aula. Beskederne skal i så fald vedlægges i
Acadre-sagen, som bilag til ansøgningen. Skolen sikrer, at
forældremyndighedsindehavers samtykke fremgår af indstilling og er
journaliseret.

Der er to måder at fremsende sagen på:

1. Opret en sag
i Acadre med den autoprofil, der passer til visitation/
revisitation
    - Læg ansøgning og bilag i sagen
    - Send mail til PPL-Visitationogrevisitation@silkeborg.dk med teksten: ”Her følger ansøgning til visitation
vedr. sagsnr. XX/XXXX”
Her skal IKKE vedhæftes dokumenter og evt. indscannede dokumenter skal omdøbes
til korrekt titel i visitationssagen i Acadre.
2. Ansøgning sendes med mail til PPL-Visitationogrevisitation@silkeborg.dk

Den, der fremsender ansøgningen, vil modtage et autosvar fra postkassen som kvittering for ansøgningen.

### 5.     Sekretariatet fremsender sagen til visitationsudvalget

Sekretariatet opretter sagen i Sensum
og Acadre. Herefter
fremsendes sagen til visitationsudvalget i Acadre*.*

## Afgørelse om visitation

Visitationen af børn til inklusionscentre foregår tre gange årligt (januar,
marts, september).

[Se deadlines for ansøgning, meddelelse af afgørelse og optagelse i Skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2 "Se deadlines for ansøgning, meddelelse af afgørelse og optagelse i Skolehåndbogen")/ lederhåndbogen (dagtilbud).

Sagsbehandlingstiden fra ansøgning til optagelse på inklusionscenter er 8-9
uger.

Beslutningskompetencen om visitation ligger
alene i visitationsudvalget.

[Se mere om visitationsudvalget i Skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2 "Se mere om visitationsudvalget i Skolehåndbogen")/ lederhåndbogen (dagtilbud).

## Meddelelse om visitation eller afslag

- I Skolehåndbogen fremgår tre årlige
datoer for afgørelsesbrevenes udsendelse.
- Sekretariatet
i Skoleafdelingen sender via Sensum visitationsbrevene til forældrene og modtagende skole, som
gemmer brevet i barnets visitationssag i Acadre samt til modtagende PPL-medarbejder.

Brevet sendes desuden til afgivende skole/dagtilbud samt til modtagende PPL-medarbejder,
til orientering.
- Afgørelsesbrevet
er samtidig en partshøring af forældrene. Forældrene får besked om, hvordan de
kan kommentere/anke ved mailhenvendelse til Skoleafdelingen, og hvor lang
svartid, de skal regne med (som udgangspunkt 30 dage, medmindre
der viser sig behov for yderligere oplysninger).
- Ved visitation og revisitation overføres
visitationssagen i Acadre fra afgivende
skole til modtagende skole.
- Hvis
forældrene ønsker dialog med Skoleafdelingen/en fra visitationsudvalget i
forbindelse med en afgørelse, kan forældrene sende
besked via mail til skole@silkeborg.dk (der udleveres ikke direkte
telefonnumre til nogen i Skoleafdelingen).
- Ved afslag gives der uddybende tilbagemelding til skolen/dagtilbuddet med begrundelse for afslaget og tilbud om dialog med PPL
omkring videre indsats og support herfra.
- Modtagende
inklusionscenter etablerer overleveringsmøde, inden barnet begynder i
skoletilbuddet. Overleveringsmødet har til formål at klæde det modtagende
personale fagligt og pædagogisk på til at modtage barnet, hvorfor afgivende
skole/dagtilbud og PPL- medarbejder samt forældre
og evt.
barn/elev deltager i
mødet. Modtagende PPL-medarbejder deltager så vidt muligt i
overleveringsmødet. Hvis ikke det er muligt, modtager modtagende
PPL-medarbejder efterfølgende referat fra mødet.

## Arbejdsgange i revisitationsprocessen

Alle visiterede børn i inklusionscenter skal
mindst én gang årligt have genvurderet sin specialpædagogiske bistand i forhold
til, om det skal fortsætte, ændres eller ophøre. Genvurderingen sker som udgangspunkt tre gange årligt
med henblik på at kunne indgå i de
almindelige visitationsrunders fordeling af elever, hvis der skal ske en
ændring i barnets skoletilbud. Se tidspunkter på skolehåndbogen.

[Til genvurderingen bruges revisitationsskemaet , som findes i Skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2 "Til genvurderingen bruges revisitationsskemaet , som findes i Skolehåndbogen").

Skoleleder har ansvar for genvurderingen, som skal ske i samarbejde med medarbejdere,
forældrene og PPL-medarbejderen, hvor elevens handleplan drøftes.

Skoleleder træffer afgørelse
om, hvorvidt barnet fortsætter i tilbuddet, eller om barnets tilbud indstilles til ændring
eller ophør (jævnfør bekendtgørelsen).

- Fortsættelse:
Hvis alle parter er enige om, at barnet bør fortsætte i tilbuddet, noteres
dette i revisitationsskemaet, som journaliseres i barnets borgersag. Forældre partshøres, og PPL-medarbejder afgiver sin vurdering via skemaet.
- Ophør: Hvis
alle parter er enige om skoleleders indstilling, noteres dette ned på
revisitationsskemaet, som journaliseres i barnets borgersag. Forældre partshøres, og PPL-medarbejder
afgiver sin vurdering via skemaet.
- Ændring til andet skoletilbud: Hvis alle parter er enige om skoleleders indstilling noteres dette i revisitationsskemaet, som gemmes i barnets visitationssag. Forældre partshøres, og PPL-medarbejder afgiver sin vurdering
via skemaet og opdaterer PPV. Revisitationsskema sendes sammen med handleplan
og den opdaterede PPV.
- Skolen
opretter en revisitationssag på barnet i Acadre med den autoprofil, der passer
til revisitation.

Skolen/dagtilbuddet udfylder og gemmer følgende dokumenter i Acadre-sagen
som **et** **samlet PDF-dokument:** Det er
vigtigt, at det fremgår tydeligt af dokumenterne, hvem der har skrevet dokumenterne, og hvornår de er dateret.

1. Revisitationsskema
2. Opdateret handleplan (se under ”Opmærksomhedspunkter…”,
hvad handleplanen som minimum skal indeholde). Skabeloner
ligger på Skolehåndbogen.
3. Opdateret PPV
4. Forældresamtykker fra begge forældremyndighedsindehavere evt. fra Aula, hvis de er indsamlet digitalt.
5. Skolen sender
en mail til PPL-visitationogrevisitation@silkeborg.dk med nummer på
Acadre-sagen.

Hvis andre sektioner er engageret i sagen (Sundhedsplejen, Familie- og Børnehandicap),
inddrages disse i overvejelserne. Ved ønske om møde orienteres disse om revisitationsmødedatoerne, og på skemaet
påføres deres kontaktoplysninger med henblik på, at de kan indkaldes til mødet.

Skolen/dagtilbuddet sørger for, at forældrene
giver samtykke til den samlede ansøgning eventuelt digitalt via Aula.
Forældresamtykke kan gives ved, at forældrene skriver besked i Aula. Beskederne skal i så fald vedlægges i Acadre-sagen, som bilag
til ansøgningen.

Skolen
sikrer, at forældremyndighedsindehavers samtykke fremgår af indstilling og er
journaliseret.

Der er to måder at fremsende
sagen på:

1. Opret en sag
i Acadre med den autoprofil, der passer til revisitation.
    - Læg ansøgning
og bilag i sagen
    - Send mail til PPL-visitationogrevisitation@silkeborg.dk med tekst, her følger
ansøgning til revisitation vedr. sagsnr. XX/XXXX

Her skal IKKE vedhæftes dokumenter og eventuelle indscannede dokumenter skal omdøbes til korrekt
titel i revisitationssagen i Acadre.
2. Ansøgning sendes
med mail til PPL-visitationogrevisitation@silkeborg.dk

## Afgørelse om revisitation

[Se deadlines for ansøgning, meddelelse af afgørelse og optagelse i Skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/12975fc1-c10b-41dc-b826-e850c614cca2 "Se deadlines for ansøgning, meddelelse af afgørelse og optagelse i Skolehåndbogen").

Revisitation følger de tre årlige
visitationer.

Beslutningskompetencen om revisitation ligger alene i visitationsudvalget. [Se mere om visitationsudvalget i
Skolehåndbogen](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/specialpaedagogisk-bistand-og-visitation).

Sekretariatet følger arbejdsgangen som ved visitation jf. *vejledningen om at opretteog efterbehandle visitationsansøgninger i Sensum (intern).*

## Lovgivning

[Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 693 af 20/06/2014), link til retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/693 "Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 693 af 20/06/2014), link til retsinformation.dk")

Denne PDF er genereret den  27-04-2026 21.43
