Skip til hoved indholdet
    Hjem Skolehåndbog Pædagogik og drift Sejlads i skoletiden

Sejlads i skoletiden

Regler for elevers sejlads i mindre både i skoletiden

Her beskrives de regler, der gælder for sejlads i forbindelse med skolens virksomhed - både sikkerhedsinstruks og forsikring

Sikkerhedsinstruks

Silkeborg Kommunes Forsikringsteam og Personalejuridisk Enhed har i samarbejde med AQUA Naturfagscenter udarbejdet nogle overordnede regler for sejlads med mindre fartøjer, der skal opfyldes, når skolen udarbejder sin sikkerhedsinstruks for sejllads. Skabelon i siko, følg linket nederst i afsnittet.

I de farvande som skolen altid sejler i, eksempelvis Silkeborg Langsø, kan skolen nøjes med at udarbejde en enkelt sikkerhedsinstruks. Vælger skolen at sejle i andre farvande, eks. Vejle Fjord, så skal der udarbejdes en anden. Skolens sikkerhedsinstruks for sejlads skal altid være tilgængelig – så læg den/dem ud på skolens hjemmeside.

Vær opmærksom på, at der gælder lidt andre regler i forhold til motorbåde/speedbåde, både i forhold til uddannelse samt hvad man skal skrive i sin sikkerhedsinstruks. Alt dette står også i bekendtgørelserne.

På siko under Både, sejlads og passageransvarsforsikring ligger skabelon til sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer altid tilgængeligt.

Forsikring

Al sejlads SKAL oplyses til Forsikringsteamet, uanset om skolen ejer eller lejer fartøjer m.m., da det kun er Forsikringsteamet, der kan tegne de nødvendige forsikringer.

Forsikringsteamet tegner en årspolice på de kanoer og kajakker, som skolerne melder ind til os. Herefter opkræver vi skolen for forsikringen. Kontakt Forsikringsteamet mht. skolens dækning.

Forsikringsteamet tilbyder jævnligt GRATIS: Førstehjælpskursus. En dags sikkerhedskursus. Vandtætte sejleposer.

Al kommunikation i forhold til passagerer/ansvarsforsikring gå igennem Forsikringsteamet, Silkeborg Kommune. Dette gælder også ved tolkning af regler samt sikkerhedsinstruks.

Forsikringsteamet kan kontaktes via mail: forsikring@silkeborg.dk.

Love og regler

Søsikkerhedsloven på retsinformation.dk

BEK nr. 956 af 26. september 2012 Bekendtgørelse om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer

BEK nr. 233 af 5. marts 2015 Bekendtgørelse om besætningsfastsættelse

Hvis teksten på retsinformation.dk er "Historisk", så søg øverst til højre under "Senere ændringer til forskriften" og find den gældende udgave. Send desuden besked til webmaster.

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)