---
title: "Kulturklasser"
description: "Formål, indhold, årshjul mv. vedr. kulturklasser"
date: "2025-03-25"
created: "2025-03-25"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Skolehåndbog](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog)

                    [Pædagogik og drift](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift)

                [Kulturklasser](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift/kulturklasser)



# Kulturklasser

## Formål

I Den Kreative Skole og folkeskolernes samarbejde omkring Kulturklasser i Silkeborg Kommune
ønsker vi at understøtte og styrke børns møde med de kunstneriske fag, og arbejde
for en demokratisering af adgangen til de kulturelle tilbud. Desuden ønsker vi
at styrke de lokale, kulturelle miljøer i de enkelte lokalsamfund.

## Indhold

Et grundelement i projektet er co-teaching; en underviser fra
henholdsvis folkeskolen og kulturskolen, samarbejder ligeværdigt om at varetage
undervisningen.

Typisk
foregår undervisningen i en fagtime (fx musik eller billedkunst) i 36 uger i
løbet af skoleåret.

Den Kreative
Skole stiller vha. Kulturklassebanken materialer – musikinstrumenter eller
supplerende billedkunstmaterialer – til rådighed for arbejdet i
Kulturklasserne.

## Årshjul for samarbejdet

Følgende er udgangspunktet for et årshjul – de præcise datoer
kommunikeres i løbet af januar/februar hvert år.

- Januar/februar: Dialog/præsentation fra Kulturskoleleder
på skoleledermøde – muligheder for det kommende skoleår.
- 28. februar: Sidste frist for at justere betydeligt
på omfanget til det kommende skoleår (i hht. samarbejdsaftale). Samme dato er
også deadline for ønsker om skifte af fag eller instrument, som Den Kreative
Skole vil forsøge at imødekomme så vidt muligt.
- Marts: Overblik over ønsker og muligheder for
det kommende skoleår – dialog mellem kulturskole og folkeskoler.
- 31. marts: Fagfordeling på Den Kreative Skole skal
være færdig.
- Medio april: Fordeling af fag og undervisere
fra kulturskolen præsenteres
- Primo juni: Alle aftaler er på plads forud for
det kommende skoleår

Inden skoleårets start
eller helt i starten af skoleåret, afholder vi møder i de enkelte samarbejder
for at sikre det dobbelte ledelsesophæng. Ved møderne deltager underviseren fra
hhv. folkeskole og kulturskole samt en ledelsesrepræsentant fra hhv. folkeskolen
og kulturskolen.

## Kulturklassefester

Kulturklassefesterne afholdes hvert år i den 3. sidste uge af
elevernes skoleår. I skoleåret 2024/25 er det således 10.-11.-12. juni 2025.
Fordelingen af skolerne på dagene kommunikeres så hurtigt som muligt ud til
skolerne fra kulturklassekoordinatoren.

Kulturklassebanken yder
tilskud til transporten, og skolerne har ansvaret for eventuel booking af
busser. Kulturklassekoordinatoren kommunikerer om dette til skolerne.

## Organisation

Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af fem skoleledere samt kulturskolelederen og nedenstående.

[Koordinator for kulturklasserne: Tejs Dragheim](mailto:td@denkreativeskole.dk "Koordinator for kulturklasserne: Tejs Dragheim")

## Yderligere
information

[Læs mere om Kulturklasserne på Den Kreative Skoles hjemmeside](https://www.denkreativeskole.dk/samarbejder/kulturklasser/ "Læs mere om Kulturklasserne på Den Kreative Skoles hjemmeside ")

[Find fælles materiale på Google Fællesdrev i mappen under 05_Pædagogik_og_fag &gt; 12_Kulturklasser](https://drive.google.com/drive/folders/1iVEwkoiuxbvlbsBnb-TN2oAZsaSj_LqB?usp=drive_link "Find fælles materiale på Google Fællesdrev i mappen under 05_Pædagogik_og_fag > 12_Kulturklasser")

https://drive.google.com/drive/folders/1iVEwkoiuxbvlbsBnb-TN2oAZsaSj_LqB?usp=drive_link[Find standard-samarbejdsaftale (pdf) i Acadre, sag 24/17132](https://acadre.silkeborg.local/Frontend/CM/MainDocument/Details?documentId=5763841 "Find standard-samarbejdsaftale (pdf) i Acadre, sag 24/17132 ")

Denne PDF er genereret den  27-04-2026 21.40
