---
title: "Garantiskoleaftale"
description: "Garantiskolens aftale om samarbejde om overgang til ungdomsuddannelse for elever med særlige behov"
date: "2026-04-09"
created: "2025-03-28"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Skolehåndbog](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog)

                    [Pædagogik og drift](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift)

                [Garantiskoleaftale](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift/garantiskoleaftale)



# Garantiskoleaftale

Garantiskolens aftale om samarbejde  ved overgangen fra afgivende skole (og 10. klasse) til 10. klasse, ungdomsuddannelse, FGU eller anden uddannelsesforberedende aktivitet for elever med særlige behov, marts 2026

Ledelserne på institutionerne i
garantiskolesamarbejdet forpligter sig til at sikre mulighed for, at indsatsen
kan finde sted.

## Målgruppe

Elever med særlige behov/udfordringer i forbindelse med
overgang til 10. klasse, ungdomsuddannelse eller FGU:

- Elever, der deltager i aktivitet i
inklusionsarbejdet i grundskolen.
- Elever
med komplekse vanskeligheder, som har betydning i forhold til overgangen
(kandidater til SPS).

## Indsats: Overleveringsmøde om og
med den enkelte elev og elevens netværk

## Deltagere i overleveringsmødet

Som udgangspunkt deltager:

- Den unge og forældre/værge
- Ungeguiden
- Relevant repræsentant fra afgivende skole
- Vejleder fra modtagende skole
- Andre relevante fagpersoner

## Rollefordeling

Det er den afgivende skole, som indhenter forældrenes
samtykke til videregivelse af oplysninger.

Det er den afgivende skole, som har ansvaret for at tage
initiativ til overleveringsmøde og afgøre, hvem det er relevant at indkalde.

Uddannelsesvejleder fra Ungeguiden inddrages i forbindelse
med overlevering.

## Før overleveringsmødet

Den afgivende skole har ansvaret for, at skemaet ”Samtykke til
videregivelse af oplysninger ved overgang til ungdomsuddannelse” udfyldes med
udgangspunkt i elevens egne tilkendegivelser om bl.a. støttebehov.

Den
afgivende skole kontakter ny skole/uddannelsesinstitution for at aftale et
overleveringsmøde. (Skolens uddannelsesvejleder kan være behjælpelig med
kontaktoplysninger på studievejledningen på ny skole/uddannelsesinstitution.)

[Find skemaet "Samtykke til videregivelse af oplysninger ved overgang til ungdomsuddannelse" (word-fil) i Silkeskole, Google Fællesdrev, anvend Silkeskole-login](https://docs.google.com/document/d/1bx-cyfyhg_S6BvrQBJL0JCzIK9E9mZeK/edit?usp=drive_link&amp;ouid=114982958108394139184&amp;rtpof=true&amp;sd=true "Find skemaet ")

## Indhold i overleveringsmødet

Der udveksles kontaktoplysninger i netværket og fremtidig kontakt mellem den afgivende skole, forældre, Ungeguiden og den modtagende skole aftales.

Mødet afholdes som udgangspunkt efter 1. juni og indtil uddannelsesstart.

Den modtagende skoles/institutions repræsentant på overleveringsmødet har ansvar for, at oplysningerne fra overleveringsmødet bliver formidlet til alle de centrale personer, som er i forbindelse med eleven. Skemaet godkendes og underskrives af elev og forældre/værge.

*Aftale pr. marts 2026*

Denne PDF er genereret den  27-04-2026 21.40
