---
title: "Badning i skoletiden"
description: "Regler for elevers badning i skoletiden"
date: "2025-01-24"
created: "2025-01-24"
---

[Hjem](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/)

                    [Skolehåndbog](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog)

                    [Pædagogik og drift](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift)

                [Badning i skoletiden](https://skolestyrelse.silkeborg.dk/skolehaandbog/paedagogik-og-drift/badning-i-skoletiden)



# Badning i skoletiden

Regler for elevers badning i skoletiden

Her er beskrevet de regler, der gælder for både undervisning og SFO/klub

## Hvad forstås ved skoletiden?

Skoletiden omfatter undervisningsdel og fritidsdel (SFO/Klub).

## Svømning = skærpet tilsyn

- Svømning/badning i skoletiden indeholder et særligt risikomoment. Derfor har skoleleder en skærpet tilsynsforpligtelse ved svømning/badning i skoletiden.
- Også badning under ekskursioner og lignende, herunder badning i badelande, må alene finde sted, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold.

## Kvalifikationer hos det undervisende personale, svømning

- Undervisning i svømning varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.
- Skoleleder afgør, hvor ofte livredderprøve mv. skal fornyes.
- Skoleleder afgør også, hvilken uddannelse, der kræves.

## Krav om livredderprøve ved svømning/badning

- Vi anbefaler, at eleverne inddeles i hold a max 12-15 elever. For hvert hold bør mindst to af de ledsagende medarbejdere kunne svømme og kunne foretage livredning samt førstehjælp. Såfremt der er indgået en aftale med en tilstedeværende livredder, typisk i en svømmehal, er det tilstrækkeligt, at én af de to medarbejdere kan udføre livredning/har svømmelæreruddannelsen.

## Anbefalede forholdsregler ved badning i det fri

- Badning bør kun foregå på et for eleverne nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde.
- Der bør ikke være mere end 12-15 elever i vandet på samme tid, og eleverne bør have besked på at holde sammen to og to.
- Hvis badning foregår i det fri, skal medarbejderen, inden der gives lov til badning, have en sikkerhed for, at bund- og strømforhold mv. ikke frembyder nogen fare.
- Ved badning i søer eller andre uafgrænsede områder, bør den ene ledsagende medarbejder opholde sig på land, medens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænserne for det tilladte område.

[Se mere generelt om badesikkerhed på Rådet for Større Vand- og Badesikkerheds hjemmeside](https://www.badesikkerhed.dk/ "Se mere generelt om badesikkerhed på Rådet for Større Vand- og Badesikkerheds hjemmeside")

## Love og regler

[BEK nr. 703 af 23. juni 2014, Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden på retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/703 "BEK nr. 703 af 23. juni 2014, Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden på retsinformation.dk")

*Hvis teksten på retsinformation.dk er "Historisk", så søg øverst til højre under "Senere ændringer til forskriften" og find den gældende udgave. Send desuden besked til webmaster.*
