Vejledning om nødret og nødværge i folkeskolen

1. Formålet med denne vejledning

Denne vejledning har til formål

• At sikre professionel håndtering af sager med magtanvendelse i forhold til børn, personale og forældre i Silkeborg Kommunes folkeskoler
• At begrænse tilfælde af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
• At undgå manglende indgriben eller for vidtgående indgriben i situationer, hvor magtanvendelse kan være nødvendigt
• Skabe klarhed over brugen af og omfanget af magtanvendelse i kommunens skoler, institutioner mv. for at fremme forebyggelse af magtanvendelse
• At beskytte personalet ved at skabe klarhed over procedure og sagsgange i forbindelse med anvendelse af magt
• At sikre åbenhed i forhold til forældre, personalet m.fl. om proceduren ved magtanvendelse

2. Loven giver ikke grønt lys for magtanvendelse i folkeskolen 

Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen appellerer til brug af almindelig sund dømmekraft og er til gengæld forstående over for de svære dilemmaer, som skolernes personale kan stå i.

Helt overordnet er hovedreglen, at personale på skoler (herunder SFO) ikke har særlige muligheder for at anvende fysiske magtmidler i forhold til børnene. Ligeledes kan magtanvendelse aldrig bruges som et pædagogisk redskab eller som led i omsorgsudøvelse.

Under børnenes ophold i de kommunale institutioner har personalet i forældrenes sted beføjelser til at sørge for almindelig god orden og omgangstone, som det følger af almindelige retsgrundsætninger i alle sammenhænge, hvor mennesker - børn som voksne, er nødt til at tage hensyn til hinanden.

Personalet er underlagt almindelige regler, blandt andet straffelovens regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse m.v.

Når konfliktsituationer opstår, som nødvendiggør magt, er det et krav,

• at magtanvendelsen er så skånsom og kortvarig som muligt,
• at magtanvendelsen sker med så stor hensyntagen til barnet som muligt
• at magtanvendelsen står i proportionelt forhold til det, der søges opnået

Det vil altid bero på en konkret individuel vurdering, hvornår man skal gribe ind (fysisk). En vurdering af situationen må også indbefatte hensynet til personalets egen sikkerhed. Indgriben kan f.eks. også være at ringe/råbe efter hjælp og dermed undgå en fysisk kontakt.

På børneområdet findes særlige regler om magtudøvelse i servicelovens §§ 123 f med tilhørende bekendtgørelse om børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

I bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet findes bestemmelser om registrering og indberetning af magtanvendelser. Skoleafdelingen har besluttet, at disse regler med tilpasninger også skal gælde, når der er tale om tilfælde af magtanvendelse på de dele af børne- og ungeområdet, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

3. Hvad må du?

3.1 Den korte version

• Det er utvivlsomt personalets opgave at afværge en situation, hvor et barn eller en ung er til fare for sig selv.
• Det er utvivlsomt personalets opgave at modvirke en situation, hvor et barn er under angreb eller er i overhængende fare for at blive udsat for et angreb fra et andet barn.
• Personalet må og skal afværge angreb på sig selv.
• Personalet kan afværge beskadigelse eller ødelæggelse af inventar og ejendele.

Alle handlinger skal ske under hensyn til mindsteindgrebsprincippet. Det er et princip, der indebærer, at man altid skal benytte det mindst indgribende – altså det tilstrækkelige – middel. Det indebærer en vurdering af de forskellige hensyn i den enkelte situation. Hvor farlig er eller kan den konkrete situation blive? Er der kendskab til ”angriberen”, risikoen for og værdien af ”det angrebne”.

3.2 Den lidt længere forklaring

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen henviser i vid udstrækning til de almindeligt gældende regler.

I de tilfælde, hvor magtanvendelse er nødvendigt, er det typisk relevant at inddrage straffelovens bestemmelser bl.a. om nødværge og nødret.

Alle mennesker er underlagt straffelovens bestemmelser i forhold til fysisk tvang.

Der er tale om vold i straffelovens forstand, når der sker ”et ikke helt ubetydeligt indgreb mod en andens legeme”. Det kan være slag, kraftigt skub, førergreb, fast greb i nakken, vælten omkuld m.v.

Det er af afgørende betydning, at personalet på de enkelte tilbud løbende har fokus på, at værdier og omgangstone både i personalegruppen og i forhold til børnene er i overensstemmelse med de gældende normer. Formålet er, at der skal være færrest mulige situationer, hvor det kan blive aktuelt at anvende magt.

Nødværge

Handlinger foretaget i nødværge er straffri.

For at blive anset som værende nødværge skal der være tale om, at handlingen har været nødvendig og forsvarlig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb.

Der kan være tale om angreb mod såvel personers liv, helbred og frihed, som mod tingsskade, som hærværk, brandstiftelse m.v.

Ofte kan et angreb afværges ved at fjerne genstanden eller personen, der angribes. Det kan dog være nødvendigt at foretage en egentlig modhandling.

Modhandlingen må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt under hensyntagen til mindsteindgrebsprincippet (se afsnittet 3.1 tidligere for definition).

Nødret

Når der er tale om afværgelse af faresituationer, der ikke nødvendigvis skyldes et direkte angreb – eksempelvis uforsigtighed, uansvarlighed eller hændelighed, kan afværgehandlinger anses for nødret – der kan være straffri.

Nødret er en handling, der er nødvendig til afværgelse af fare for person eller gods. Handlingen må ikke være mere indgribende, end det er forsvarligt.

3.3 Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at magtanvendelse alene må finde sted, hvis der er tale om en nødværge- eller nødretssituation.

4. Hvad må du ikke?

Udgangspunktet er som beskrevet ovenfor, at der er forbud mod anvendelse af magt over for børn og unge i kommunale tilbud.

Det gælder bl.a.:

• Forbud mod ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling
• Forbud mod legemlig afstraffelse
• Forbud mod fiksering (dvs. fastspænding)
• Forbud mod enhver fysisk magtanvendelse
• Forbud mod isolation
• Forbud mod kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Omsorg, pleje og pædagogisk bistand må aldrig ydes under magtanvendelse. Personalemangel kan aldrig undskylde magtanvendelse.

Læreren/pædagogen må f.eks. ikke bruge magt til at flytte et barn fra et lokale til et andet blot fordi det ikke gør som der bliver sagt. Betingelserne for nødværge og nødret skal være opfyldt før der anvendes magt.

5. Reglerne

På folkeskoleområdet findes regelgrundlaget for magtanvendelse i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen og lyder således:

§ 9. Omgående udelukkelse af eleven for resten af skoledagen i medfør af § 6, nr. 3, kan iværksættes over for en elev, der udøver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Omgående udelukkelse er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven er under fornødent tilsyn i udelukkelsestiden. Omgående udelukkelse kan normalt kun ske to gange inden for samme skoleår. I særligt grove tilfælde kan omgående udelukkelse finde sted flere gange på samme skoleår.

Stk. 2. En elev, over for hvem skolens personale må anvende magt for at afværge, at eleven øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan af det undervisende personale omgående udelukkes fra klassen. Forældrene skal omgående orienteres herom. Underviseren skal ved en sådan udelukkelse omgående underrette skolens leder, der herefter træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger, jf. § 6.

samt

§ 17. For magtanvendelse gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.

Der er derudover en beføjelse for skolens leder til at tilbageholde private genstande under elevens anvendelse af skolens tilbud, når der er tale om overtrædelse af skolens ordensregler.

Læs Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen af 11.12.2020 på retsinformation.dk

6. Indberetning om magtanvendelse

Har der været foretaget en magtanvendelse, skal hændelsen beskrives og registreres. Ved flere magtanvendelser på samme elev indberettes hændelserne til PPL-leder med cc. til sektionsleder for skolerne.

Formålet med indberetningen er at styrke retssikkerheden for alle involverede. Der indebærer:

• Beskyttelse af børnene og de unge, idet episoden vurderes af en person, der ikke har været involveret
• Beskyttelse af personalet i skoler og dagtilbud m.fl. i form af dokumentation af fakta
• Mulighed for evaluering af forløbet med henblik på læring og justering af pædagogisk praksis.

Det er vigtigt, at alle tilfælde af magtanvendelse indberettes. Er du i tvivl, bør du indberette.

Arbejdsskade

Vær opmærksom på, at der skal udarbejdes en arbejdsskadeanmeldelse, hvis en eller flere medarbejdere har lidt overlast.

Silkeborg Kommune anvender SafetyNet til disse registreringer.

6.1 Krav til registrering og indberetning

Lederen skal informeres om hændelsen hurtigst muligt.

Registrering skal ske inden for en uge efter hændelsen.

De involverede medarbejdere skal registrere og beskrive hændelsen hurtigst muligt. Barnet eller den unges bemærkninger skal fremgå af skemaet.

Ligeledes skal bemærkninger angående hændelsesforløbet fra tilbuddets leder fremgå af registreringen.

Det skal fremgå af registreringen, at forældrene er underrettet om indberetningen samt hvordan de er informeret.

Fokus ved registreringen

Når konflikt fører til magt

• Analysere adfærden (i hvilke situationer, med hvilke personer, hvad går forud…)
• Opstille hypoteser (hvilken funktion har adfærden)
• Handleplan (i samarbejde med forældre drøftes/aftales, hvad skal gøres anderledes, minimere krav/indtryk, andre voksne, hvordan forberedes barnet)

6.1.1  Hvornår skal der ske indberetning til PPL og sektionsleder for skolerne?

Skoleafdelingen (PPL og sektionsleder for skolerne) skal ikke modtage alle registreringer om magtanvendelse fra skolerne. Baggrunden herfor er, at vi erfaringsmæssigt ved, at skolerne har stor fokus på at undgå magtanvendelse og er gode til at foretage den fornødne refleksion for fremadrettet at kunne anvende pædagogiske tiltag i stedet for magt.

PPL kan være med til sikre, at magtanvendelse forbliver den sidste udvej i forhold til at håndtere elever.

Derfor påhviler det den enkelte skoleleder at gøre PPL’s leder og sektionsleder for skolerne (cc) opmærksom på magtanvendelse, der har fundet sted i forhold til samme elev i mere end 3 tilfælde indenfor et år – eller ved tilfælde, hvor det anses for nødvendigt med mere indgriben, selvom der ikke har været 3 tilfælde indenfor et år. Lederen skal desuden gøre PPL’s leder og sektionsleder for skolerne opmærksom på, hvis magtanvendelse er stigende på skolen generelt.

PPL indgår herefter i dialog med skolens pædagogiske ledelse for en overordnet vurdering af brugen af magtanvendelse med henblik på at kunne reducere magtanvendelse.

Dialogen finder sted i koordination med sektionsleder for skolerne.

Alle skoler skal ved forespørgsel indenfor 5 hverdage kunne fremsende alle sine registreringer af magtanvendelse.

6.1.2  Orientering til forældrene/værge og klagemulighed

Forældrene/værge orienteres altid om episoden - også ved tvivlstilfælde og de efterfølgende overvejelser. Det er normalt lederen, der har ansvar for denne orientering. Orienteringen kan ske i fællesskab med det involverede personale.

Forældre/værge har mulighed for at klage over magtanvendelsen og/eller den efterfølgende proces til skolelederen

6.1.3 Lederens ansvar i forbindelse med magtanvendelser

Det er lederens overordnede ansvar at sikre at indberetninger vedrørende magtanvendelse sker ud fra de beskrevne retningslinjer i afsnit 6.1.

Desuden skal lederen sikre, at

• forældremyndighedsindehaver bliver informeret samme dag som hændelsen finder sted
• tidsfrister overholdes
• der er dialog med de involverede medarbejdere om hændelsesforløbet – herunder overvejelse om der skal ske en arbejdsskadeanmeldelse
• indberetningen bliver udarbejdet så fyldestgørende som muligt – herunder, at der sker en ledelsesmæssig vurdering af hændelsesforløbet

6.2  Hvad sker der efter indberetningen?

PPL-leder vurderer, om registreringen er tilstrækkelig, og journaliserer indberetningerne på generelle sager.

PPL vurderer herefter, om der er grundlag for særlige indsatser eller tiltag på baggrund af indberetningerne.

Indberetningerne forelægges årligt Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget i oversigtsform.