Skip til hoved indholdet
    Hjem Dialogforum Skole Årsplaner 2023-24

2023-24

Denne årsplan indeholder 4 uger fordelt hen over 2023/24 (35-47-9-18), hvor det foreslås at holde skolebestyrelsesmøde. Der er påført emner, som den enkelte skolebestyrelse skal udtale sig om, drøfte eller reagere på. Desuden kan Skoleafdelingen og andre dele af Silkeborg Kommune tilpasse svarfristerne på centralt udsendte sager til udtalelse til disse fire møder.

Årsagen til de fire faste mødeuger i årsplanen er et ønske om lettere at kunne planlægge et eller flere fælles møder i de forpligtende samarbejder. Skolernes samarbejde er en del af den politiske ambition for folkeskolen i Silkeborg, og strukturen er derfor til politisk drøftelse i 2023.

NB: Der er lagt en ekstra høring ind i 2024, nemlig vedr. indsatsen "Flere elever går i skole i deres lokalområde". Høringsperioden er 6. maj-3. juni 2024.
Læs mere om "Flere elever går i skole i deres lokalområde" på skoleudvikling.silkeborg.dk

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Politisk ambition for folkeskolen i Silkeborg

Herunder en uddybning af de enkelte punkter, som der henvises til i årsplanen

1. Stort Dialogforum Skole (november og marts/april)

Møderne indgår i Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalgets årsplan, som besluttes omkring årsskiftet. Møderne i Stort Dialogforum Skole udsendes i Outlook-aftale i august/februar. Deltagere fra skolen er skolebestyrelsesformand og skoleleder, jf. styrelsesvedtægtens kapitel 5, § 23. Møderne i Lille Dialogforum Skole udsendes omkring årsskiftet og må eftersendes, hvis der foretages nyvalg i løbet af kalenderåret.

Læs mere i styrelsesvedtægtens kapitel 5 vedr. Dialogfora på skoleområdet

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Dialogfora på skoleområdet

2. Fleksibel sommerferiepasning i SFO'en (november)

Skolebestyrelsen skal hvert år drøfte, om skolen vil varetage feriepasningen i én sommerferieuge lokalt i skolens egen SFO. Skoleafdelingen og ”makker-skoler” skal have besked, hvis lokal pasning besluttes.

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 4 Skolefritidsordning (SFO), underbilaget Åbningstider, moduler og forældrebetaling.

3. National brugertilfredshedsundersøgelse (ændret til januar/februar)

Der blev i marts-juni 2023 gennemført en national brugertilfredshedsundersøgelse, og skolebestyrelsen skal drøfte resultaterne, som udsendes fra Social- og Indenrigsministeriet. Resultaterne udsendes forhåbentlig medio december 2023, hvorfor skolebestyrelsen ikke kan behandle undersøgelsen førend det tidlige forår 2024.

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Forældrerettigheder og forældretilfredshed

4. Skolebestyrelsesvalg, forskudte/2-årige valg (marts m.fl.)

Valgene gennemføres minimum hvert fjerde år, altid i det kalenderår, hvor et nyvalgt byråd træder sammen, og de forskudte valg gennemføres to år før/efter.

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Valg til skolebestyrelsen - her er en mulig tidsplan samt muligheden for 2-årige valgperioder, inkl. en procedure.

5. Afkortning af skoleugens længde (marts/april)

Skolebestyrelsen skal udtale sig til en eventuel ansøgning fra skolen om afkortning af skoleugens længde.

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 3 Undervisningens ordning, almenområdet, underbilaget Timetal for fag og elever under Understøttende undervisning og afkortning af skoleugens længde - her findes også procedurerne for ansøgning.

6. Trivselsmålingen (maj/juni)

Skolen gennemfører hvert år den lovpligtige trivselsmåling. Hvis resultatet af trivselsmålingen kan trækkes umiddelbart efter deadline, anbefales skolebestyrelsen at behandle den inden sommerferien. 

Læs mere i styrelsesvedtægtens bilag 1 Overordnet styring, underbilaget Undervisningsmiljø, mobbe-klagesager, trivselsmåling og værdiregelsæt

7. Udtalelse til budget (juni)

Ifølge Skoleafdelingens tidsplan for budget 2025-28 sendes budgetmaterialet til udtalelse hos skolebestyrelserne, via skolelederne, primo juni 2024. Efter en kort periode indsendes udtalelserne til Sekretariatet af hensyn til sagsfremstillingen i det politiske udvalg. Det politiske udvalg behandler budgetforslag over to møder inden sommerferien. Der anmodes om udtalelse fra skolebestyrelserne mellem de to møder, og herefter er det udelukkende AfdelingsMED Skole, der kan blive hørt.

Det foreslås at planlægge et skolebestyrelsesmøde ca. uge 23/2024, med forbehold for den kommende tidsplan. Tidsplanen drøftes i Lille Dialogforum Skole på baggrund af utilfredshed med processen i 2023.

Udtalelser er det begreb, der oftest bruges i Folkeskoleloven. Derfor står der også "udtalelse" under de enkelte punkter ovenfor. Kun tre steder i Folkeskoleloven anvendes begrebet "høring", og det er udelukkende i forhold til en skolebestyrelses sammensætning.

Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalgets møder i 2023/24

De ordinære udvalgsmøder fremgår af udvalgets mødeplan. Udvalgets dagsorden kommer på hjemmesiden knap en uge inden mødet. Beslutningsprotokollen kommer oftest et par dage efter mødet.

Find Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalgets mødeplan på Silkeborg Kommunes hjemmeside

Find Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalgets referater og dagsordener på Silkeborg Kommunes dagsorden-hjemmeside

Skolebestyrelsernes kompetenceudvikling

Se hjemmesidens afsnit om kursusmateriale.

EMN-2022-02665, 1. juni 2023/Helle Præsius Busk

Skoleafdelingen - Sekretariatet, Team Kvalitet og Myndighed

skoleudvikling@silkeborg.dk (webmaster)

skole@silkeborg.dk (konkrete henvendelser)