Mobning og antimobbestrategi

Silkeborg Kommunes folkeskoler udarbejdede alle en antimobbestrategi i løbet af 2018/19, ud fra disse retningslinjer. Klagevejledning for forældre nederst!

Find borgerrettet information om mobning på silkeborg.dk.

Her findes også den forældrerettede information i nedenstående notat om, at skolen skal informere forældrene om klageadgang - samt selvfølgelig skemaerne: den fælles handleplan og skemaet til brug for klage, inkl. klagevejledning.

Notat om skolernes udarbejdelse af antimobbestrategi - samt klagevejledning

Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtede til at forebygge og håndtere mobning. Den enkelte skole har derfor udarbejdet en antimobbestrategi i samarbejde med skolebestyrelsen.

En undersøgelse fra september 2017 viste, at hovedparten af skolerne i Silkeborg Kommune havde en trivselspolitik, men det var ikke nødvendigvis ensbetydende med, at skolernes trivselspolitik opfyldte lovens krav om en antimobbestrategi.

Læs hele lovteksten her: LBK nr. 316 af 05/04/2017

Godkendt august 2019, revideret juli 2021
EMN-2017-04583

Den nuværende trivselspolitik gennemgås (foretage et ”servicetjek”) sammen med skolebestyrelsen, hvor der tilføjes eventuelle mangler, så den opfylder lovens krav. Den vedtagne antimobbestrategi og handleplan for mobning lægges ud på skolens hjemmeside.

Se i boksen "Eksempler" nedenfor.

Se på dcum.dk, Værktøjer-og-inspiration, hvor skolen kan finde inspiration til at arbejde med en antimobbestrategi og håndtering af digital mobning på skolen.

Se og anvend DCUM’s skabelon til at hjælpe med at udarbejde et værdiregelsæt og en antimobbestrategi.

Se også Børne- og Undervisningsministeriets side om trivsel og undervisningsmiljø.

Læs mere om skolebestyrelsens rolle i forhold til klager på dcum.dk: skolebestyrelse-folkeskole.

Hvad er mobning jf. DCUM?

”Mobning er et gruppefænomen. Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab”.

Læs også mere om mobning på dcum.dk: Hvornår er det mobning?

Under arbejdet med antimobbestrategien bør skolens ledelse være opmærksom på

Undervisningsmiljøvurdering

§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede.

Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:

  1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø,
  2. beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer,
  3. udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
  4. forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.

Elevernes sikkerhedsrepræsentanter

§ 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.

Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.

§ 5. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø.

 

Ledelsen opfordres til at informere alle skolens medarbejdere om lovgivningen og bede dem læse denne vejledning på dcum.dk:

Læs mere om mobning på dcum.dk: Hvornår er det mobning?

Her findes en definition på mobning, som med fordel kan drøftes og give anledning til at skolen tilslutter sig den eller på anden vis definerer mobning. Så er medarbejderne klar, hvis de observerer mobning eller modtager henvendelse om mobning.

Læs også artiklen på dcum.dk: Hvis skolen har problemer med mobning.

OmrådeMED Skole har på mødet den 12. december 2017 bl.a. ønsket nedenstående afklaret. Svarene fra DCUM ses kursiveret under de enkelte spørgsmål:

  • Hvad der sker, hvis der bliver klaget over en medarbejderes håndtering af en mobbesag?
  • Hvordan er den enkelte medarbejder i givet fald er stillet, hvis en forældremyndighedsindehaver/elev klager over en konkret medarbejder?

Svar: Når man som skole eller kommune skal vurdere, om der er problemer, som kræver handlingsplan mv. efter de nye regler i undervisningsmiljøloven, indgår bl.a. forældres, elevers og ansattes udtalelser som elementer i oplysning af sagen. Det vil normalt være en del af oplysningspligten, at man belyser sagen fra flere vinkler, og det vil normalt medføre, at andres udtalelser om en ansat eller en skoleleder eller en forælder bør vendes med vedkommende, så disse kan give deres version af situationen. Mobning eller lignende handler om de handlinger, som vedkommende foretager i klassen og skoleledelsens reaktion herpå, og derfor vil det sjældent være relevant at tale om meget personlige forhold, der normalt hører under tavshedspligt, i en handlingsplan, en afgørelse eller lignende.

Det samme gælder, hvis man i forbindelse med klage over et mobbeforløb ikke finder til enighed lokalt i kommunen og derfor ender med at sende sagen ind til DCUM. Her har skolen/kommunen pligt til at sende alle oplysningerne til DCUM, men DCUM vil overveje, hvilke oplysninger, der er er relevante for afgørelsen om skoleledelsens opgaver i forbindelse med handlingspligterne. Også her vil en ansats personlige forhold formentlig ikke være relevante, og DCUM er i det hele taget optaget af at formulere afgørelser som en vurdering af ledelsens opgaver efter lovens §§ 1b og 1c og ikke som en ansats fejl eller forsømmelse.

Sideløbende med ovenstående kan et personaleretligt forløb finde sted, hvis skolens ledelse finder, at der er tale om fejl eller forsømmelser, der f.eks. skal håndteres med advarsel o.l. I sådan et forløb har den ansatte sine almindelige rettigheder som i enhver anden ansættelsesretlig situation.

Situationen til dels sammenlignes med et besøg af arbejdstilsynet (AT). AT kan ved besøget i virksomheden komme frem til, at en mellemleder mobber, men om det skal have ansættelsesretlig betydning for mellemlederen, er ikke en del af arbejdstilsynets opdrag. Det vil være en del af forholdet mellem ledelsen og mellemlederen.

  • Hvis kommunen ikke følger op på en handleplan, kan Statsforvaltningen idømme byrådet dagbøder?

Svar: Hvis en klagesag om en handlingsplan lander på DCUMs bord, kan de udstede et påbud til kommunalbestyrelsen (Børne- og Ungeudvalget, som har uddelegeret det til skolechefen) om at lave en ny handleplan.

 

  • Hvad sker der/hvem skal betale, hvis en forældremyndighedsindehaver lægger sag an mod en kommune og søger erstatning i henhold til reglerne om erstatningsansvarsloven?

Svar: Der kan være mange grunde til at søge om erstatning. Det behøver ikke være direkte personskade, det kan fx også være, at man mener, at man er blevet påført en udgift til psykolog og derfor søger erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Har skolen beskrevet en forebyggende trivselspolitik – på klasse- og skoleniveau og i samarbejde med forældrene?

Forebyggelsen af mobning beskrives lokalt på den enkelte skole. Det kan f.eks. være:

  • Trivselsudvalg
  • AKT-team (adfærd-kontakt-trivsel), der arbejder forbyggende og indgribende
  • Tidlig indsats via K-møder (møder mellem sundhedsplejerske, AKT, skolepsykolog, skoleledelse og lærer/pædagog)
  • SSP-samarbejde (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi)
  • Trivselsgrupper for børn der af en eller anden årsag har det svært
  • Regler for samvær i de enkelte klasser
  • Undervisningsmiljøvurderinger, med opfølgningssamtaler mellem klasseteam og ledelse
  • Klassetrivsel som tilbageværende tema på forældremøder og klasseforældreråd, der guides til at fremme trivslen
  • Maryfondens ”Fri For Mobberi”, hvor der igangsættes aktiviteter, der fremmer en fællesskabsfølelse blandt børnene.
  • Oplysning for elever om brug af digital dannelse (Center for Digital Pædagogik)

Hvad skal skolen beskrive for at opfylde bekendtgørelsen om en antimobbestrategi?

  • Har skolen beskrevet, hvad I forstår som mobning?
  • Har skolen en strategi for digital mobning, og hvordan det tackles?
  • Har skolen beskrevet, hvordan der handles, hvis en medarbejder opdager mobning, eller hvis elever eller forældre henvender om mobning?
  • Har skolen en handleplan, hvoraf det fremgår, hvornår der sker en opfølgning, evt. med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (AKT, Psykolog ect.) i tilfælde af mobning?
  • Sker der en systematisk registrering af antal mobbesager på skolen og lægges referater/handleplaner i GO under elevens cpr. nr.?
  • Har skolen lagt en klageadgang til forældre på skolen hjemmeside?
  • Gør skolen forældre/elever opmærksom på muligheden for klageadgang, hvis der afholdes møder om mobning?
  • Sker der løbende justering af skolens/skolebestyrelsens trivsels- og antimobbestrategi?