1.09.03 Kvalitetsrapport-processen

Sådan foregår arbejdet med kvalitetsrapporten i Silkeborg Kommune

Rammer, mål og datakilder

Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller de tre lærings- og udviklingsmål de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommunes folkeskoler.

Målene er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra forskellige kilder. Kvalitetsrapporten følger op på, hvordan det samlede skoleområde i Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål.

Læs mere i Lærings- og Trivselspolitik 2021

Datagrundlag

Kvalitetsrapporten baserer sig på og indeholder en lang række forskellige data (se figur). De primære datakilder er:

  • Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) – indeholder data om alle de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten samt en række supplerende data, som er frivillige at inddrage i rapporten.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne i Silkeborg – leverer data om skolernes selvevaluering af egen praksis på en række betydningsfulde parametre.
  • Lokale data – f.eks. data fra sprogtest og læsetest

Læs mere om Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS)

Overblik over data til kvalitetsrapporten

Opfølgning på kvalitetsrapporten

På baggrund af skolernes arbejde med kvalitetsrapporten gennemfører Skolechefen og Skoleafdelingen læringssamtaler med den enkelte skole. Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Samtalerne er strukturerede samtaler, der fokuserer på skolernes mål, fremadrettede tiltag og progressionen.

Se bilag 1.10 Principper for kvalitetsudvikling.

Den samlede status på skolernes udviklingsplaner præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i efteråret.

Skolechefen og Skoleafdelingen afholder opfølgende læringssamtaler med skolerne i foråret. I den forbindelse udarbejdes en status for det samlede skoleområde. Status præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i forsommeren.

Kvalitetsrapporten, læringssamtaler, opfølgende læringssamtaler og statusrapporten danner en 2-årig kvalitetscyklus om skolernes arbejde med elevernes læring og trivsel.

Sammenhæng mellem skolens udviklingsplaner, kommunale mål og nationale mål