Kvalitetsrapporten for skolerne i Silkeborg Kommune bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem Skoleafdelingen og den enkelte skole, og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne er rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporten understøtter desuden en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau.
Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år og beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. Kvalitetsrapporten er Børne- og Ungeudvalgets (byrådets) mulighed for at føre tilsyn med skolerne, og den er en del af grundlaget for skolebestyrelsernes tilsyn.
Se årshjul for kvalitetsrapport 2016-2018.
Se de kommunale kvalitetsrapporter på Silkeborg Kommunes hjemmeside.
Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.
Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler 2016/17godkendes
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 5. marts 2018 og Byrådet den 26. marts 2018
Orientering om arbejdet med spørgeramme, tidsplan mv. for ”Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler for skoleåret 2016/17”.
Orienteret: Børne- og Ungeudvalget den 3. oktober 2017
Som opfølgning på kvalitetsrapporten og resultaterne for skolerne har Skoleafdelingen afholdt lærings- og udviklingssamtaler med alle skoler i foråret 2016. Samtalerne blev afsluttet med formulering af en aftale om et eller to mål. Disse mål indgår i skolens udviklingsplan. Orienteringen er taget til efterretning.
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 6. december 2016
Skolerne benytter IT-værktøjet ”Hjernen og Hjertet” til at udarbejde skolens kvalitetsrapport og til at følge op på arbejdet med børnenes læring og trivsel. ”Hjernen og Hjertet” understøtter arbejdet med de obligatoriske datakilder samt spørgerammen, som indeholder indikatorer fra bilag 1.06 Lærings-og Udviklingsmål og fra bevillingsmålene for Skoleafdelingen, bilag 3.01
Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 6. oktober 2015
Læs mere om "Hjernen og Hjertet"
Læs mere om Lærings-og Udviklingsmål i bilag 1.06
Læs mere om bevillingsmålene for Skoleafdelingen i bilag 3.01
Lærings- og Trivselspolitik 2021 for skolerne i Silkeborg udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller de tre lærings- og udviklingsmål de overordnede målsætninger for Silkeborg Kommunes folkeskoler.
Målene er opdelt i underliggende delmål med målbare indikatorer, der trækker på data fra forskellige kilder. Kvalitetsrapporten følger op på, hvordan det samlede skoleområde i Silkeborg har præsteret i forhold til disse mål.
Læs mere i Lærings- og Trivselspolitik 2021
Kvalitetsrapporten baserer sig på og indeholder en lang række forskellige data (se figur). De primære datakilder er:
- Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) – indeholder data om alle de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten samt en række supplerende data, som er frivillige at inddrage i rapporten.
- Spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne i Silkeborg – leverer data om skolernes selvevaluering af egen praksis på en række betydningsfulde parametre.
- Lokale data – f.eks. data fra sprogtest og læsetest
Læs mere om Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS)
På baggrund af skolernes arbejde med kvalitetsrapporten gennemfører Skolechefen og Skoleafdelingen læringssamtaler med den enkelte skole. Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Samtalerne er strukturerede samtaler, der fokuserer på skolernes mål, fremadrettede tiltag og progressionen.
Se bilag 1.10 Principper for kvalitetsudvikling.
Den samlede status på skolernes udviklingsplaner præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i efteråret.
Skolechefen og Skoleafdelingen afholder opfølgende læringssamtaler med skolerne i foråret. I den forbindelse udarbejdes en status for det samlede skoleområde. Status præsenteres for Børne- og Ungeudvalget i forsommeren.
Kvalitetsrapporten, læringssamtaler, opfølgende læringssamtaler og statusrapporten danner en 2-årig kvalitetscyklus om skolernes arbejde med elevernes læring og trivsel.
