Afsluttede projekter

De politisk besluttede projekter, som er afsluttet: Projekt frivillighed (Coding Pirates), prototyper, professionsudvikling, samarbejde med Kina

Projekt Frivillighed, herunder Coding Pirates Silkeborg

Projekt Frivillighed blev gennemført i perioden 2015-2017. Projektet havde fokus på at åbne skolen mod det omgivende samfund og inddrage frivillige og virksomheder omkring social og faglig udvikling af børnene. Projektet indeholdt dels etablering af Coding Pirates Silkeborg, digital prototype, og dels en undersøgelse af potentialet for etablering af andre frivillige fora omkring digital fabrikation, særligt med henblik på aldersgruppen 0-18 år.

Orienteret: Børne- og Ungeudvalget den 7. marts 2017

Læs mere om Coding Pirates Silkeborg

Digitale og pædagogiske prototyper

Digitale prototyper, jf. lokalt og globalt udsyn 0-18 år, etableret primo 2012. Pædagogiske prototyper opstod i implementeringsfasen for folkeskolereformen 2014, gennemført på bl.a. følgende områder: Understøttende undervisning, Den åbne skole, Tværfaglige samarbejder og En bedre udskoling.

Professionsudvikling - lærer- og ledelsesarbejde i forandring (baggrund for igangsatte initiativer, bl.a. projekt PK PLF)

Projektet blev igangsat i med Børne- og Ungeudvalgets beslutning om, at Silkeborg Kommune ikke ville deltage i KL- partnerskabet om effektiv brug af lærernes arbejdstid. Udvalget ønskede i stedet, at skolechefen gennem lokalt forankrede projekter og i dialog med alle relevante parter (DLF, SL og KL) undersøgte muligheden for udviklingen af lærernes og ledernes professionelle tilgang til lærer- og ledelsesarbejdet. Denne beslutning blev i slutningen af skoleåret 2012/13 omsat til visionen for professionsudviklingsprojektet “Lærer- og ledelsesarbejde i forandring”. Projektet har i perioden 2013-2016 resulteret i et antal rapporter, se nedenfor.

Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 12. april 2012, status den 4. september 2012

Internationalt samarbejde med Kina

Silkeborg Kommune har den 28. marts 2012 etableret et politisk samarbejde mellem Børne- og Ungeudvalget og den politiske ledelse af skolevæsenet i byen Shijiazhuang og provinsen Heibei i Kina. Resultatet er bl.a. et samarbejde mellem Confucius Institute, udskolingen i Silkeborg Kommune og Silkeborg Gymnasium om Kina på Skemaet. Samarbejdet udfases i 2019.

Besluttet: Børne- og Ungeudvalget den 1. november 2011, 2. oktober 2012, og 12. august 2014.